Hvis nogle finder mig ustyrlig og excentrisk, kan jeg på ingen måde fortænke dem i det!
Nu har jeg (igen) været ude for at finde nyt regi til mine billeder. Som I ved, arbejder jeg på en ny julebog, men jeg har også netop besluttet mig for at udgive en forårsbog. Den skal udkomme til næste januar.
Manisk? Ja måske …
At den grønne farve signalerer vår, er der vist ingen tvivl om. Tingene på bakken her er alle nye. Bakken købte jeg for øvrigt i en antikbutik, sidst jeg var i København.
![]() | ![]() |
Den skønne Aalto-vase med grøn inderside fandt jeg i går i Ridehuset her i Aarhus på et antikloppemarked. Skulle nogle blive fristet, er det der igen i næste weekend.
Kommer I forbi og ser en posemand, så hils lige på. Det er nok mig!
Den lille bornholmske fiskekande, lavet af Michel Andersen, og det grønne saltkar er også fra Ridehuset. Forestil jer sidstnævnte med hvide perlehyacinter i.
![]() | ![]() |
Opsatsen fandt jeg forleden på nettet, og lysene er fra Ikea. Her er mange brugbare ting til næsten ingen penge. Det handler bare om at mikse dem. Vasen med påskeklokkerne, som jeg viste i gårsdagens indlæg, er netop fra Ikea; til kun otte kroner!!!
Den grønne Dell-lampe og den store kongelige vase i baggrunden er fra Lauritz.com, og plastic-kanden fra Bilka.
Jeg har også ’fundet’ en mængde andre spændende ting de seneste dage. Måske vil I også se dem?
Ja tak - vil mægtig gerne se flere fine fund!
SvarSletJa Claus - jeg syntes netop at man skal blande dyre og gamle ting, som du gør. På den måde finder man sin egen stil. Tak for god inspiration.
SvarSletDen eksperimenterende have
Meget gerne, Alto vasen med den grønne indsats,er da ikke en jeg har set før,spændende
SvarSletHilsen Trine
Kære Trine - nej, den er ikke så almindelig og produceres da heller ikke mere.
SletKære Claus Dalby ! Hellere være manisk end drepresiv.Men jeg mener nu ikke du er manisk.Du er efter min mening et fantastisk menneske som dagligt nyder at glæde både dig selv og alle os her på blokken med din utømmelig kreativitet.Det er for mig og mange andre en daglig glæde.Venlig hilsen Birgit Nouri.
SvarSletUstyrlig og excentrisk, tja, det er der da ikke noget galt i. Slet ikke. Knbus Anne
SvarSletJa tak! - Du er virkelig dygtig til at finde ting og sætte dem sammen, både dyre og billige!
SvarSletNæh Claus! Nu orker jeg ikke flere ting og sager. Men jeg skal alligevel nok besøge dig en gang om dagen for at se, om der skulle være noget havestof, som kunne interessere. Lige nu skal jeg et smut om ad Ferme Sainte Marthe. Det var vist dig, som henledte opmærksomheden sidste år på det firma, og tak skal du ha' for det. De har også meget spændende på programmet i år, og jeg er jeg klar til at bestille - Amadine kartofler bl.a!
SvarSletJe vous souhaite une belle et joyeuse année
Jytte
www.danishknitdesign.com
Kære Jytte - er frygtelig ked af, at du ikke orker mere. Dit franske forstår jeg ikke. Jeg er ikke så belæst!
SletJa tak, jeg vil gerne se flere af dine fund.
SvarSletUstyrlig og excentrisk - jamen det er jo derfor, at du er spændende at følge. Så bliv endelig ved med det.
Hej Claus,
SvarSletJeg synes helt ærligt også, at du er lidt excentrisk. Men hvad gør det, når man er det på en så smuk måde?
Skønne ting du har fundet. Særligt den lille fisk, som jeg på sin vis synes er både grim, fræk og enormt cool tillige. Man har vel lov at være lidt kitchet. Flot - og så helt uden blomster!
Kom bare med mere.
Kh Mathias
Kære Mathias - sådan en fisk kan du da ikke undvære!
SletEt gammelt ord siger: 'Man skal ikke kopiere, men tage det som en ære at blive kopieret'.
Hej Claus
SvarSletMEGET GERNE :-) Bliver jo så inspireret af dine flotte sammensætninger. Synes det er super godt at du også skriver, HVOR man kan finde de fine ting, som du bruger til dine blomster. Excentrisk - ikke tale om. Godt med mennesker med passion og fart på :-)
Kram Jeanette
Kære Claus
SvarSletJeg evner ikke selv at lave lækre stillebener, så jeg nyder at se dig give den gas.
Der går heldigvis ikke 12 på dusinet af dig. Og hvem gider at være "normal". Hvad det så end er for noget kedeligt noget ;-) Det er jo fordi, at du kan noget særligt, at så mange kigge her forbi. Håber du har en lille (eller stor) trækvogn til dine indkøb, som du kan sætte poserne i, når du selv går ud på tingjagt.
"r" kan man selv sætte på "kigge" ;-)
SletMeget gerne; det er helt vildt - det at finde spændende ting til en billig penge, har du også næse for, men man kan også være heldig. I går fandt jeg en mørkegrøn kande hos en antikvitetshandler. Hun ville have 300 kr. for den fordi den var meget gammel, men jeg fik den for 100 - så du har lært alle os, at vi bare skal gå ud og finde spændende ting. At gå på tingjagt er en sport i sig selv.
SvarSletHärliga färger!
SvarSletFlot miks - og jeg bliver aldrig træt af dine stillebener :-)
SvarSletEn lille serviceopdatering: Næste Antikmarked i Ridehuset i Århus er allerede næste weekend d. 11. og 12. januar.
Knus Lisbeth K
Kære Lisbeth - jamen, du har jo helt ret. jeg har straks rettet det. Kh Claus
Sletja, selvfølgelig vil vi se dine fund. Du er simpelthen en rigtig tingfinder og så utrolig god til at sætte det sammen, så det går op i en højere enhed.
SvarSletDet vil jeg i alt fald gerne - Stjæler ideer med arme og ben ;-)
SvarSletDen grønne bakke ville da passe helt umanerligt godt til nogle af mine småting ;-) Må se om jeg ikke kan finde en noget lignende.
Så vis du bare frem alt det du lyster ! og tak fordi du deler så gavmildt ud af ideer til både dette og hint .
Ja tak Claus.. meget gerne.
SvarSletDet er skønt at se dine opstillinger, for det giver mig rigtig meget inspiration. Og du har helt ret. Det behøver ikke at koste en formue... Man skal bare have øje for at se mulighederne i hvad man kommer forbi. Et markedet er genialt til den slags - måske vi skulle tage en tur til Ridehuset.
Mange hilsner og skøn søndag.
Susan
Så herlig!! Du er veldig flink til å sette sammen ting, liker veldig godt å se på dine bilder og gleder meg allerede til neste blogginnlegg! :-)
SvarSletHej Claus. Skønne sager du der har fundet. Men så er der vel ikke så meget mere at komme efter i Ridehuset, hvis man kommer efter, du har været på togt. ;)
SvarSletLyder da rigtig dejligt, også med en forårsbog i vente. Du er meget inspirerende - og jeg kan godt lide at du ikke "snobber", men er helt nede på jorden, med fødderne og fingrene godt plantet i den. De bedste søndagshilsner fra Birgitte Christensen
Kære Birgitte - snobberi ligger mig fjernt. Især når det handler om at omgive sig med de 'rigtige' ting og de 'rigtige' mennesker. Det interesserer mig ikke.
SletJeg vil gerne se mere. Og dine bøger kan man ikke få for mange af, glæder mig allerede til de næste. Kh Mette
SvarSletIh, hvor har du mange dejlige ting, og vis endelig flere. Superinspirerende. Og lav endelig alle de bøger du vil, jeg køber dem garanteret alle sammen. Der er altid garanti for flotte billeder.
SvarSletHilsen Anita
Sikke mange fine ting sammen afstemt på smukkeste vis, super inspirerende.
SvarSletHvor er det dejligt at du vil lave en forårsbog. Efter standarden på alle de andre bøger du har lavet, kan det kun blive endnu et fantastisk og inspirende værk. Jeg vil glæde mig.
SvarSletK.H. Anette fra Fru Pedersens have
Kære Anette - jeg glæder mig sørme også!
Slet