Nye projekter

 

I kender det givetvis; når det gælder have, har man hele tiden nye projekter. Nye ting, der skal sættes i værk. Ikke mindst plantesammensætninger, der skal afprøves

 

claus20130606_164324

 

Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har nævnt de vise ord: The garden will be even much nicer next year. Men sådan er det jo.

 

Her i efteråret har vi arbejdet på at perfektionere linde-alleen med de mange tusind prydløg. De er så skønne, så skønne. Og det var Anne Justs geniale idé lægge løgene her. Og det er jeg hende evigt taknemmelig for.

 

I kanten har vi lodden løvefod, Alchemilla mollis, mellemplantet med storkenæb, Geranium platypetalum.

 

claus20130609_201224 claus20130606_132821

 

 

claus20130606_164147

 

Nu har vi også plantet bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, og den tidlige pileurt, Persicaria bistorta, ud mellem de mange prydløg. De breder sig villigt, og det er netop det, der er fidusen, for her bliver de holdt i skak.

 

En kendt sag er jo, at prydløgløvet hurtigt bliver trist at se på, men det kommer storkenæb og pileurt til at dække. Desuden er de alle smukke i hinandens selskab.

24 kommentarer:

  1. Tak Claus, det er lige det, jeg mangler i et nytetableret bed, fyldt med allium. Havde bestemt mig for geranium, men pileurt det bliver da prikken :-) kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Margit - lad mig foreslå, at du netop planter bølgekronet storkenæb. Den blomstrer samtidig med prydløgene, den sår sig selv i rigt mål og kommer snart til at danne store grupper.

      Slet
  2. Det är så vackert, har satt Allium, och är riktigt förväntansfull, på att se dem blomma i vår.Det blir inte riktigt lika fint som på dina stora ytor. Mycket snyggt !

    SvarSlet
  3. Så tror jeg heller ikke, du kan regne med at bruge den sætning mere om det fantastiske bed- nu kan det bare ikke blive bedre!
    Det kommer til at se fantastisk ud!
    Det er et af de bede, jeg nyder mest at se gennem året, det er både simpelt og så sammenhængende og lækkert. Hortensiaerne er jeg direkte misundelig over!
    Glæder mig til at gense bedet også med de nye planter.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia, jo da - det kan altid blive bedre. 'Godt nok er ikke godt nok!' er et af mine valgsprog. Jeg skal også have suppleret med akelejer og natviol.

      Slet
  4. Kære Claus,hvor ser det flot ud.Jeg er også vild med Allium,og jeg glæder mig, til de kommer op.
    Mange hilsner fra Heidi O.

    SvarSlet
  5. For et nydelig bed! Allium gjör seg veldig godt når det blir så mange av dem på samme plass.

    SvarSlet
  6. Hej Claus. Det ser bare smukt ud, farverne er så flotte og det hele passer godt sammen. Det har en smuk effekt, når blomsternes form er forskellige, men farverne ligner hinanden. Jeg synes, det er lidt af en kunst at opnå sådan et bed!

    SvarSlet
  7. Oooooh, "Nye projekter" - en favoritrubrik på din blogg, Claus! Så snyggt... Hur får du plats med alla plantor på samma yta, är det din bakgrund som trollkonstnär som spelar in...? :-)
    Kram
    Elin

    SvarSlet
  8. Det er smukke billeder Claus - ganske som vi jo kender dem :-) Men hvor lyder det også spændende med de nye ideer... Super god ide, som jeg glæder mig til at se i fuldt flor.
    Selv har vi lige være i Bilka... og har på dine hylder fundet mange ting som vi ikke kunne leve uden.
    Og jeg tænker det er ok at sætte alle herlighederne (pæoner, dhalia og diverse stauder) i potter allerede nu - og så lade dem stå i det uopvarmede glashus indtil de skal plantes ud..... eller hvad?
    Mange weekendhilsner fra Susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Susan - du kan nemt starte i potter allerede nu, men pæonknoldene ville jeg plante ud i bedene. Det har de kun godt af. Og husk, at de blot skal dækkes af et par centimeter jord.

      For at få dahliaerne og andre sommerknolde og -løg hurtigere i gang, kan du starte dem op inde. Og så sætte dem ud i drivhuset, når det første grønne viser sig. Kh Claus

      NB. Flotte billeder, I tog af Tante Grøns drivhus til Havefolket

      Slet
  9. Kære Claus

    Når man kommer ind igennem havelågen og møder dette vidunderlige syn. forstå man, at man er kommet til et helt unik sted.

    Jeg husker stadigvæk ,da jeg fulgte med Jyttes far ind igennem lågen sidste forår og hans udbrud om at det var ligesom at være kommet til paradiset. Man taber totalt luften og det er ligesom tiden går i stå når man bliver mødt af dette syn.
    Derfor trak jeg lige vejret en ekstra gang da jeg læste overskriften "Nye Projekter" hvad har han nu fundet på nåede jeg at tænke, men heldigvis har du "bare" suppleret med flere skønheder i hele dette vidunderlige bed.

    Jeg glæder mig til at se mere til det her på bloggen, når de forskellige vækster begynder at vise sig igen.

    Og iøvrigt kan jeg godt lige dit motto at det altid kan blive bedre. En have bliver aldrig færdig og det ville da også være kedeligt hvis der ikke skulle flyttes lidt engang imellem. :)).

    God weekend. Claus

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    P.s er det rigtig læst at du slet ikke har frø i dit Bilka sortiment iår?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia - tak for dine altid søde kommentarer.

      Slet
  10. Smukke billeder kære Claus - og en smuk tilplantet alle. Jeg ændrer selv lidt i plantesammensætningen hvert år og går lige nu i denne tid og glæder mig til at se, omplantede og nyplantede vækster passer sammen i form og farver.
    Og du giver mig meget inspiration til nye plantesammensætninger med disse unikke storkenæb.
    God weekend.
    Kh
    Ellen

    SvarSlet
  11. Uendelige smukke billeder kære Claus !!!
    Jeg kan slet ikke fortælle hvor meget jeg glæder mig til at alle de dejlige prydløg jeg købte i bilka med dit navn kommer op i foråret, her hos mig står de sammen med hosta, men vil klart overveje pileurt da de jo kommer før hosta, fint tip, tak for det :-)
    Kærlig hilsen Fru Lassen

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Fru Lassen - hostaer er også en helt unik partner til prydløg, fordi de dækker bladene så fint.

      Slet
  12. Hej Claus – det er utrolig smukke stauder og løgvækster du sammensætter! Nu er turen kommet til min blomsterhave, og jeg skal i gang med et større plantearbejde med mange forskellige stauder. Måske husker du at vi mødtes på hotellet i London ved forrige års Flower Show i Chelsea – og som vi talte om er du velkommen i min blomsterhave, hvis din vej kommer forbi Hjortespring ved København.
    Er du nysgerrig kan du se mere fra min nye have, som vi rigtig tager fat i her i 2014 – det bliver spændende: http://www.blomsterhaven.dk/blomsterhaven/blomsterhavens-nye-store-blomsterbed/

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kenn - selvfølgelig husker jeg da, at vi mødtes. Jeg vil meget gerne komme forbi og se jeres skønne sted. Send mig gerne en reminder per mail, når det er ved at være 'tid'.

      Slet
  13. Hvor er det smukt.
    Her har vi planer om at lave en allé og håber på at kunne plante træer i år.. Meen der kommer nok til at gå nogle år, før den tager sig ligeså smukt ud som din.. Som altid tak for inspirationen..
    God weekend

    SvarSlet
  14. Hvor ser det fantastisk ud. Jeg er dybt misundelig! Prydløg blomstrer ikke så længe, men mens de gør er man da næsten nødt til at sidde i havestolen og iagttage dem så længe:-)
    Tak for de konkrete planteanvisninger. Det er en rigtig god kombination.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Janne - ja, alt er jo relativt, men du har ret i, at Allium aflatunense ikke har den længste blomstringstid. Men jeg forlænger floret med 'Globemaster' imellem førstnævnte. De springer ud, netop som A. aflatunense takker af.

      Slet
  15. For et utrolig vakkert bilde av alleen din :-) Gleder meg til væren! Mvh, Marianne

    SvarSlet
  16. Bjergtagende smuk - som din alle strutter af sundhed og pragt. Man kan kun blive i jublende godt humør af at skue dette overdådige syn.
    Jeg glæder mig til foråret. Jeg fik nemlig sat 100 allium i efteråret. De står blandt Hosta Blue Angel.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  17. Hvor er den smuk, den bølgekronede storkenæb. Hvad hedder den farve, som du har i bedet... og hvor kan man købe den?
    Katrine :0)

    SvarSlet