Så er Bilka klar

Jeg glæder mig dagligt over topdressingen, som vi har spredt som et fint, tyndt og nærende lag i havens bede.

 

I husker nok, at jeg har talt om opdressingen tidligere.

 

20140217_134706

 

Jeg har min egen ’hemmelige’ opskrift fra England: Cirka 35 % hestemøg, 55 % velomsat kompost og 10 % groft sand - grundigt blandet. Det er et rent tryllemiddel.

 

Fra begyndelsen havde jeg slet ikke tænkt på, at var et produkt, som Bilka skulle føre. Men jeg er blevet så glad for det, at jeg gerne vil dele det med jer. Og nu er Bilka klar til at levere,

 

Topdressingen bliver leveret i en big bag og for 650 liter er prisen kr. 1295,-.

 

1.000  liter koster kr. 1495,-

 

Prisen er inklusive levering.

 

Er det noget, I kan bruge?

18 kommentarer:

  1. Hej Claus, ja det er det bestemt, især hvis kvaliteten er lige så fin som den er på "din" pottemuld. Den er jeg rigtig glad for og køber nu aldrig andet. God haveweekend ønsker Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lise lover, at det er bedste kvalitet. Selvfølgelig ...

      Slet
  2. Nå, da, da! Ta'r jeg mig mon råd til det?
    Først havde jeg besluttet at være med på vognen, men siden har der indsneget sig en smule tvivl. For hvor langt rækker det? Måske forslår det bare som en vis mand i ...... med den enkelte bag, jeg kan tage mig råd til. Kunne du måske få tid, Claus, til at fortælle, hvor langt du mener, at 650 l rækker ... eller 1000 l for den sags skyld?
    På forhånd tak, hvis at .....
    og god arbejdslyst i havevejret i weekenden
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte alt efter lagets tykkelse vil jeg sige, at 1.000 liter rækker til ca. 300 kvadratmeter.

      Slet
    2. Tak for info, Claus - det var også hjælp til mig :)

      Slet
  3. Ville gerne købe det hvis det var i 50 liters poser, kan ikke overskue at bruge så mange penge på en gang.

    SvarSlet
  4. Et rungende JA herfra
    Henriette

    SvarSlet
  5. Hej Claus. Det lyder rigtig godt! Og prisen er til at komme i nærheden af!

    SvarSlet
  6. Hej bloggere
    Som gartner og har stået med produktet i hænderne da vi fordelte det ud i bedene:
    Det er en vitamin indsprøjtning til jeres bede I vil have glæde af hele året!!
    Tænk på hvor meget arbejde vi bruger i haven med at plante/klippe/fjerne ukrudt, dette her er kun 1 gang om året vi lægger det ud. Og ja så har det også en flot struktur der lige pepper bedene op ;O)

    Henry

    SvarSlet
  7. Hej Claus
    Vi har hvert forår spredt 50 plantesække ud som topdressing og det ser jo rigtig pænt ud.
    Jeg er ikke i tvivl om at din topdressing er bedre, men er i tvivl om strukturen, da det på billedet ser ud som om der er en del små sten og kviste i, ligesom det man kan hente på genbrugsstationen.
    Er det rigtigt?
    Samtidig forstår jeg ikke at det kan række til 300 kvadratmeter, for hvis man regner på det med et 2 cm tykt lag,skulle der kun være til ca. 50 kvadratmeter eller er det mig, der har misforstået det.
    Mange hilsner Annette Thromsholdt

    SvarSlet
  8. Kære Annette - der er INGEN sten eller grene i, og du kan slet ikke sammenligne det med produktet fra genbrugsstationen. Det er ofte varmebehandlet og derfor fuldstændig goldt og uden næring..

    Ved ikke, hvordan du regner det ud, det er jo et porøst materiale, vi taler om. En kæmpe big bag til blot 50 kradratmeter, nej det er ikke rigtigt. Jeg ved, at vi til vore store have har brugt otte sække, og alle bede har fået et pasende lag.

    SvarSlet
  9. Havde min have været blot en smule større, havde jeg helt afgjort nappet det tilbud! For Henry har ret. Hvorfor bruge penge på planter, ase og mase for at få det til at se godt ud, for så ikke at sørge for, at jordkvaliteten er i top.

    SvarSlet
  10. Ja, men så vil jeg prøve det i stedet for plantesækkene.
    Fortsat god weekend
    Annette Thromsholdt

    SvarSlet
  11. Sikke dog et smukt forårsvejr. Min mand og jeg har gået i haven hele formiddagen og spredt topdressing ud i bedene. Jeg kan desværre ikke gøre brug af dit tryllemiddel Claus, hvor gerne jeg end ville. Jeg har kun en lille pensionisthave med små bede, men de skal jo også plejes med noget godt. Men jeg måtte vælge champost til surjord og alm. havejord - desværre. Jeg har ingen, jeg kan dele med.
    Nyd det smukke vejr og lune temperaturer. Her i Kolding har vi haft 11.5 grader, så det blev også til en pause i solen.
    Kærlige tanker til jer alle sammen
    Bibi fra Almind

    SvarSlet
  12. Kære Claus.
    Tak for din søde hilsen. Her bøjes og strækkes flittigt.
    Vi har det skønneste vejr i dag og jeg tror, at vi nu kan tage vores telt ned. Meget trænger til vand og det skyder lystigt i alle krukkerne.
    Min flittige kæreste har i dag hentet 6 sække af "din" krukkemuld, det var, hvad der kunne være i bilen.
    Mange kærlige hilsner fra Eliane

    Også tak til Tante Grøn for den søde hilsen fra Flade. Håber I også har solskin i dag.

    SvarSlet
  13. Det ser ud til at være et meget fint produkt. Kan det lade sig gøre at gemme resten til næste år? Vil der mon stadig være god næring i produktet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her må jeg være dig svar skyldig. Men det tror jeg, at der vil være.

      Slet
  14. Jeg er Abdul-hamid Musa et lån långiver af Abdul-HAMID FINANCE, Vi tilbyder både personlige og forretningsmæssige lån med kapitalgrundlag mellem summen af ​​10,000.00 krto 300,000,000.00 kr. US Dollars, europæiske euro eller britiske pund for enkeltpersoner, virksomheder og samarbejder organer, uanset af deres ægteskabelige status, bør køn, religion, placering, men være juridiske midler til tilbagebetaling af lånet inden for den fastsatte periode og skal være værdig til tillid med renterne så lave som 3%.
    email: abdulhamidfinance@yahoo.com

    SvarSlet