Når det handler om mine bøger, langtidsplanlægger jeg, og jeg har jo den store fordel, at jeg selv udgiver bøgerne. Så jeg behøver ikke at spørge om ’lov’.
Min udgivelsesplaner ser således ud for det næste års tid: 15. maj udkommer I potter og krukker, og den bog glæder jeg mig meget til at få på gaden. Først i oktober udgiver jeg Claus Dalbys jul og til januar Claus Dalbys forår. Disse to bøger fokuserer især på dekorationer og buketter.
Næste forår - jeg håber, at det allerede bliver i marts – kommer bogen Romantiske haver. Jeg har allerede mange billeder i hus, og i sommer skal jeg have taget de sidste.
Når jeg viser billederne her, som er fra mine gode havevenner Rieka og Peters hollanske have, er det fordi, jeg også er i gang med en bog, der skal hedde Forårshaver. Og hvis det går efter planen, udkommer den i efteråret 2015.
Rieka og Peters have hedder Tuinfleur, og nogle af jer vil huske, at jeg har skrevet om den tidligere. Se her.
![]() | ![]() |
Jeg vil besøge Rieka og Peter flere gange i løbet af sæsonen – både denne og den næste, for deres have er bare så skøn. Det tror jeg, at I vil give mig ret i, når I ser på billederne.
Forestiller mig, at nogle af jer måske bliver lidt forpustede, når I hører om mit bogprogram. Men det handler om, at jeg for eftertiden vil koncentrere mig endnu mere om mine egne udgivelser. Gennem årene har jeg også redigeret og layoutet mange af forlagets udgivelser, men det skærer jeg ned på nu.
Det bliver herligt at kunne fokusere endnu mere på mit eget og få endnu mere tid til at rejse.
Du milde makrel nogle forrygende fotos! De er alle vidunderlige. Billede nr. to ligner et fantastisk maleri! Wow.
SvarSletUden at kende meget til dit forlag, lyder det umiddelbart for mig som om, at du har foretager nogle kloge dispositioner. Man kan ikke være alle vegne, og selvom nogle har mere energi og er dygtigere til at udnytte tiden end andre, har døgnet - trods alt - kun 24 timer.
Sikke en omfattende planlægning! Der bliver vist rigeligt at se til..
SvarSletHåber, at du også når lidt input på bloggen midt i alt det andet..
Det er en meget smuk have, du her viser frem. Der kunne nok være inspiration til os andre
God påske til alle. Det ser ud til fremragende havevejr. Herligt!
Mvh
SuK
..... men forlget fortsætter da med at udgive børnebøger og hobbybøger i samme omfang som nu, gør det ikke?
SvarSletGod arbejdslyst
Jytte
www.danishknitdesign.com
Hej Jytte
SletMon ikke du allerede har svaret på dit spørgsmål her: "Gennem årene har jeg også redigeret og layoutet mange af forlagets udgivelser, men det skærer jeg ned på nu." :-)
PS: Det kan selvfølgelig være at andre gør arbejdet - men mon dog.
SletKære Jytte - ja, vi fortsætter, men kommer i fremtiden til at skære ned. Desværre er hobbybøger ikke mere så lukrative, som de var en gang. Det skyldes internettets store udbud. Heldigvis fik vi lagt til side, da tiderne var bedre, end de er i dag rent forlagsmæssigt.
SletHVOR er det smukt - sikke en dejlig - hvid - skovbund. Jeg forstår godt din prioritering - det må man kunne i disse fortravlede tider. Man kan ikke alt - selvom du kommer tæt på. Det er dejligt at vide, at vi har mange spændende bøger fra din side at glæde os til.
SvarSletKjærligst Hannemor
Jamen Claus, nu glemmer du vel ikke den der bog om hvilke planter der passer særligt godt sammen - altså det kan man selvfølgelig se ved at scrolle lidt på dine indlæg på bloggen...... men jeg elsker altså at snuse og bladre i en rigtig bog med skønne billeder :-)
SvarSletKære Susi - nej, den bog glemmer jeg ikke. Men der sker hele tiden nyt her i haven, og jeg vil gerne have det hele med. Så bogen kommer ikke lige med det samme.
SletMen ... I min bog om forårshaver fortæller jeg om mit store bed i bunden af haven og hvilke vækster, der afløser hinanden.
Når jeg ser sådanne billeder som du sætter ind til os her på bloggen Claus, føler jeg, at det er en "lise" for sjælen. Ja, man "vandrer" næsten ind i haverne på billederne. Tak skal du ha'!
SvarSletOg jeg tror, at vi er mange som glæder os til de nye bøger vi har i vente. Vil du godt meddele os, lige som sidst, når vi kan bestille den nye "I potter og krukker".
God påske til alle!
Hilsen Inga H
Kære Inga - selvfølgelig. Kh Claus
SletJeg har så meget glæde af dine bøger, Claus. Glæder mig til dem alle, men mest til den med de romantiske haver.
SvarSletPåske hilsen Mette
Hej Claus. Jeg glæder mig også meget til alle dine bøger og synes, du er utrolig priviligeret. Det er så flot at du har så mange idéer og kan føre dem ud i livet, jeg arbejder på højtryk med mine egne projekter og noget af det er heldigvis lykkedes ret godt. Jeg klør på og prøver på at få realiseret nogle af mine egne drømme. Det er som om, at når man har nået en hvis alder, at man får behov for at tage sit liv op til overvejelse og finde ud af, hvad man også gerne vil opnå, den alder er jeg vist kommet til nu! Rigtig god påske.
SvarSletKære Birgitte - klø' endelig på med dine ideer. Held og lykke ...
SletKære Claus
SvarSletJa at rejse er at leve som den kloge mand sagde, og det vil jeg gøre i denne sknne påsketid, så må jeg nyde dine dejlige billeder her på bloggen, og lade min egen have være i fred, men jeg har mange planer for denne sommer, og ved hvor jeg kan hente inspiration, tak for det og felices pascuas ( god påske )
Kærlig hilsen Fru Lassen
Kæreste Claus.
SvarSletJa H.C.Andersen var en berejst herre, men dét er du sørme også, og heldigvis for det, for du deler rundhåndet ud af dine oplevelser. Glæder mig til alle de bøger der kommer fra din hånd. Hvordan var det lige ... ville du ikke sideløbende forfatte en bogserie, Dalby´s Havebibliotek, med udgivelser om enkeltemner, ex. en lille én om violer, én om forglemmigej, én om hosta etc. etc. Eller er det noget min sjæl har drømt for mig ?? Ønsketænkning så at sige, eller var der planer ...?
´Romantiske haver´, hmmmmm, dét må være noget om roser ;o) ;o) ;o)
Mange kærlige bogknus, Iris.
Kære Iris - jeg har hele tiden så mange ideer til bøger; mit hoved' bobler. Ja Havebiblioteket er bare en af mange ideer, men så begyndte jeg at lave dekorationer og buketter. Derfor gik jeg i gang med bøger om dette i stedet. De mindre bøger skal nok komme; en dag! Kh Claus
Sletlindo seu blog...
SvarSletabraço Leila
Jamn, så ses vi bare 15. maj. Og lige netop JEG kan ikke vente.
SvarSletDen 15. maj???
SletDet lyder rigtig spændende med alle dine bøger Claus. Og som man siger " At rejse er at leve" og det gør du så sandelig på alle dine have rejser:-D
SvarSletDenne Nederlandske have er også særlig smuk i sit forårs flor, glæder mig til at se mere :-D
K.Gro