Jeg holder utrolig meget af den dejlige knopurt, Centaurea montana, der i den gængse form er blå med violet midte. Og det er den, jeg holder allermest af.
 |  |
En anden mere ukendt sort er den lyserøde Centaurea montana ’Carnea’. Den er da også smuk, ikke?
Det er ofte de vilde vækster, jeg falder for. F.eks. som her den smukke vilde kørvel, Anthriscus sylvestris. Den er et smukt modspil til det mere formelle i haven.
Nogle vil måske kaldet det lidt vovet at lukke den ind i haven, fordi den selvsår sig i rigt mål. Derfor klipper vi den helt ned, inden frøene modner. Til gengæld kommer der nyt løv, der pynter blandt de andre løvvækster.
Sæsonen igennem er jeg hele tiden på jagt efter nye og smukke roser, som kan være en del af Bilkas sortiment.
Flere tester jeg for at se, hvordan de udvikler sig. En af dem, som har været et rigtig fint bekendtskab, er denne med navnet ’Black Magic’. Kender I den?
Jeg ved, at det ikke er alle, der er deler min begejstring med hensyn gladiolus, eller?
Jeg synes, de er skønne, når de danner oprette spir i bede og krukker, så derfor har vi lagt adskillige løg.
Hvad med jer?
Nu er min nye bog ude i bohandelen, og jeg kan fortælle, at den siden udgivelsen for få dage siden nu har rundet de 1.000 solgte eksemplarer.
Det er jeg både meget glad for og utrolig stolt over.
I kan se bogen her: http://www.klematis.dk/d/I-potter-og-krukker-i1140.html?helebogen
Bogen er på 310 sider og koster kr. 349,95
I disse dage og uger er der rigtig mange bolde i luften. Vi er ved at tilplante omkring et par tusind - store og små - potter og krukker.
Når først ’klaveret spiller’, ser det vældig tjekket ud, men backstage er det lige nu ret kaotisk.
Mange har svært ved at forstå, at jeg kan bevare overblikket. Men det er nu ikke noget problem.
Når vi har ekstra travlt de næste dage, skyldes det, at jeg på tirsdag drager sydpå for at fotografere til min bog om romantiske haver. Jeg har aftaler i Frankrig, Belgien, Holland, Tyskland og Sverige, inden jeg den 18. juni skal være hjemme igen.
 |  |
Heldigvis er haven i de bedste hænder qua mine gartnere og ekstra hjælp, der er indkaldt. Aldrig har jeg været så længe væk på denne årstid, og det bliver helt vildt spændende at gense haven, hvor roserne vil stå i fuldt flor, når jeg kommer tilbage.
Selv om det blot er en uges tid siden, vi fik lagt dahliaknolde i krukker, er de allerede begyndt at åbenbare grønne skud.
Når det går så hurtigt, skyldes det, at knoldene var begyndt at skyde, og selv om vi har været ret sent på den, tror jeg, at vi nok skal indhente det forsømte.
Ikke mange vækster egner sig så godt til krukker som dahliaer, og jeg elsker de store farveklatter, de frembyder i sensæsonen.
 |  |
Nu er det hornviolerne, det gælder!
Jeg har tidligere fortalt om, hvor meget vi anvender saksen i staudebedene, men også i havens krukker, bliver den flittigt brugt.
 |  |
Lige nu står hornviolerne flottere end nogen sinde og danner nærmest små buske, fordi de er plantet i ’Claus Dalby Krukkemuld’ med langtidsvirkende gødning.
Anvender I den?
Men ... Nu får de saksen at føle. De bliver klippet ned til en tredjedel, og inden længe skyder de igen. Om en lille måneds til vil det være et helt frisk flor.
Planter man ikke i ’min’ jord, er det vigtigt at gøde for at få planterne i gang igen.
En del tror, at bonderoser og pæoner er det samme. Men det er ikke tilfældet. Mange af jer kender nok min bog, hvor jeg gør rede for forskellen.
Bonderoser er nærmest karminrøde, men der findes også afarter, der er hvide eller rosa. Bonderoserne blomstrer før pæonerne, og de er også lavere.
 |  |
Den røde farve kan være lidt af en udfordring rent matchmæssigt, men i buketten her har jeg valgt at garnere med pink dagpragtstjerne, hvide skærme fra vild kørvel, stjerneskærm- og påskeklokkeblade.
Der skal faktisk slet ikke så meget til: Tolv tulipaner fra haven, der var knækket i regnen.
Dernæst den uundværlige vilde kørvel og den skønne guldregn. Plukket på grøftekanten.
I denne weekend tager jeg de sidste buketbilleder til min forårsbog, der udkommer i januar. Jeg har fået taget rigtig mange billeder, og at have dem på ’lager’ føles næsten som at have penge i banken.
En god fornemmelse ...
 |  |
På latin hedder den Diascia, og det er en krukkevækst, som jeg holder rigtig meget af.
Når jeg skriver om den her, er det fordi vi til Bilkas Havecentre her i weekenden har skaffet to underskønne rosa farver i store, 13 cm potter.
Prisen er også helt fortryllende – kr. 12.50 per plante. Det er virkeligt et godt tilbud.
Det er altid en helt særlig følelse at få en ny bog i hånden; det er jo ofte et projekt, man har arbejdet på gennem lang tid. Men nu er den her altså – I potter & krukker.
Rigtig mange har forudbestilt bogen, og de bliver sendt i dag. De bestillinger, som vi modtager i dag og de næste, vil blive sendt herfra på mandag. Bogen kan bestilles her. Og I kan se indholdet her.
Bogen kan naturligvis også fås i boghandelen, og her vil den forefindes fra midt i næste uge.
Jeg er rigtig tilfreds med bogen og håber, at mange af jer vil blive inspirerede. Blandt andet fortæller jeg om talrige løvplanter, og jeg tror, at en del vil finde vej til læsernes krukker og haver.
Gennem tiderne er jeg ofte blevet spurgt om, hvor mange have- og blomsterbøger, jeg har skrevet. Det har jeg aldrig før spekuleret på. Men nu har jeg talt: I potter & krukker er min 16. bog!
NB. Som I ser på billederne, har Kasper og Christian travlt med at pakke i kælderen. Her har vi et lille håndlager, mens vort egentlige boglager ligger i Køge.
Kallaerne her har jeg haft et par år. De overvintrer i det opvarmede væksthus, og år for år bliver de kraftigere og kraftigere.
Den tid, hvor man udelukkende forbandt hvide kallaer med begravelse og bårebuketter er vist ovre. Eller?
 |  |
Jeg glæder mig over kallaerne mange gange dagligt, når jeg passerer dem ved bagdøren. Og heldigvis dukker der hele tiden nye knopper frem.
‘Spring Green’-tulipaner og den limefarvede blærespirea.
Da jeg i weekenden havde åben have, var der flere, der nævnte, at de godt var klar over, at jeg plantede tæt, men at de ikke havde forestillet sig, at jeg plantede så tæt, som tilfældet er.
Bar jord er som bekendt bandlyst her, men det er i den grad en balancegang. For selv om jorden skal dækkes, skal planterne på den anden side heller ikke stå så tæt, at de kvæler hinanden.
Når vore staudebede er så forholdsvis arbejdskrævende, som de er, er det fordi, vi er flittige med saksen. Det skyldes dels, at bedene hele tiden skal se friske ud, og dels, at de forskellige planter ikke skal så sig med det resultat, at de næste år kvæler de omkringstående.
På billeder herover ses bl.a. akeleje og Chaeroplyuum hirsturtum – de lyserøde skærme. Efter afblomstring klippes de helt i bund og gødes. Få uger efter står de så flot grønne igen.
Gør vi ikke dette, visner stauderne hen og efterlader huller i bedet, samtidig med, at de også selvsår sig.
Herover og –under til højre ses dagpragtstjerne, Silene dioica. Den får også saksen at føle. Det samme gælder storkenæb, Geranium phaeum. Mange vil sikkert skrive under på, at begge kan være temmelig invasive. Derfor skal de også tugtes.
 |  |
 |  |
Herover til venstre og herunder er det den tidligtbomstrende pileurt, Persicaria bistorta ‘Superba’. Den klippes også helt ned, og det betyder så, at den blomstrer igen i august.
I staudebedene er der hele tiden noget nyt på vej, og snart er det roserne, der folder sig ud.
Det med roser i staudebede er et helt kapitel for sig, og jeg ved, at mange har svært ved at finde frem til en fredelig sameksistens. Dette er noget, jeg har eksperimenteret meget med, og en dag skriver jeg nok en bog om roser i godt selskab!
 |  |
Indlæg
Alle kommentarer
