Ud med saksen

Da jeg i weekenden havde åben have, var der flere, der nævnte, at de godt var klar over, at jeg plantede tæt, men at de ikke havde forestillet sig, at jeg plantede tæt, som tilfældet er.

 

claus20140521_131726

 

Bar jord er som bekendt bandlyst her, men det er i den grad en balancegang. For selv om jorden skal dækkes, skal planterne på den anden side heller ikke stå så tæt, at de kvæler hinanden.

 

claus20140521_133339

 

Når vore staudebede er så forholdsvis arbejdskrævende, som de er, er det fordi, vi er flittige med saksen. Det skyldes dels, at bedene hele tiden skal se friske ud, og dels, at de forskellige planter ikke skal så sig med det resultat, at de næste år kvæler de omkringstående.

 

På billeder herover ses bl.a. akeleje og Chaeroplyuum hirsturtum – de lyserøde skærme. Efter afblomstring klippes de helt i bund og gødes. Få uger efter står de så flot grønne igen.

 

Gør vi ikke dette, visner stauderne hen og efterlader huller i bedet, samtidig med, at de også selvsår sig.

 

claus20140521_133438

 

Herover og –under til højre ses dagpragtstjerne, Silene dioica. Den får også saksen at føle. Det samme gælder storkenæb, Geranium phaeum. Mange vil sikkert skrive under på, at begge kan være temmelig invasive. Derfor skal de også tugtes.

 

claus20140521_133117 claus20140521_133006
claus20140521_133017 claus20140521_133049

 

Herover til venstre og herunder er det den tidligtbomstrende pileurt, Persicaria bistorta ‘Superba’. Den klippes også helt ned, og det betyder så, at den blomstrer igen i august.

 

claus20140521_133244

 

claus20140521_133411

 

I staudebedene er der hele tiden noget nyt på vej, og snart er det roserne, der folder sig ud.

 

Det med roser i staudebede er et helt kapitel for sig, og jeg ved, at mange har svært ved at finde frem til en fredelig sameksistens. Dette er noget, jeg har eksperimenteret meget med, og en dag skriver jeg nok en bog om roser i godt selskab!

 

claus20140521_133425 claus20140521_133122

15 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Det der med Roser I godt selskab synes jeg lydet som et rigtig godt project. Du har allerede en aftager til en bog med det emne.
    Elsker selv roser - og vil gerne have dem til at trives med andre stauder, løg og sommerblomster, som jeg også holder rigtig meget af. Store bede som du har jeg desværre ikke, men lidt kan også være godt :-)
    Tak for de gode fif - de skal prøves :-)
    Mvh. Mie Sommer

    SvarSlet
  2. "Roser i godt selskab" den er jeg køber til.
    Det der med den storkenæb er invasiv??? ikke hos mig desværre, den vil ikke vokse sig større den er nærmest blevet mindre og den vil ikke så sig selv og heller ikke det frø jeg samlede sidste år har spiret. øv øv. Måske er den bange for akelejerne, de blomstrer jo næsten samtidig, hæ.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Kære Claus
    Spændende og informativt indlæg, som netop sådan én som jeg har brug for :-) Gode tips til hvordan man sætter et bed sammen, og hvordan de enkelte planter skal behandles, klippes m.m. Håber på mange, mange flere indlæg af slagsen :-)
    Fortsat god aften.
    Kh
    Jeanette

    SvarSlet
  4. Tak for gode tips - dejligt at du deler!

    SvarSlet
  5. Kære Claus.
    Tak fordi du husker os på at vi skal klippe ned. Vi skal også ud med saksen til Løjtnantshjerterne. Så kan vi også give dem ny jord, som vi ikke nåede i foråret.
    Kærlig hilsen John og Eliane

    SvarSlet
  6. Kære Claus

    Hver eneste sommer siden jeg fandt denne blog, har jeg med mellemrum stået og viftet med saksen, alt imens jeg spekulerede på, hvad det nu liiiiige var du havde skrevet om nedklipning om denne eller hin staude. hvorom alting er, bliver jeg vist nødt til at befri mine roser lige om lidt, selvom de omkringstående stauder endnu ikke har blomstret. Jeg er så umådelig dårlig til det med balancen. Især i år hvor det hele er eksploderet. Skal - skal ikke.

    SvarSlet
  7. 1000 tak for informationen, dejligt at du deler den! Og endnu engang skønne billeder fra din have:-))

    SvarSlet
  8. Det siger vi bestemt ikke nej tak til! Jeg får sommerfugle i maven hver gang du præsenterer en ny "barsling". Og så bæiver jeg bekymret for om du brænder lyset i begge ender - det er absolut kun kærlig omsorg - men jeg kan godt se det bl.a er det af det der nærer din kæmpe energi og livsglæde.
    Saksen er aldrig langt væk - man kan altid klippe ned, det siger Claus :-) Fik fornyet min kærlighed til storkenæb hos dig, så det står dagen på. Plante plante og klippe :-)
    Nyd solen derude og happy gardening

    "Gardening requires lots of water - most of it in the form of perspiration." - Lou Erickson, cartoonist and illustrator 1913-1990

    SvarSlet
  9. Kære Claus,

    Lige et indlæg jeg stod og manglede. Det kan være svært at følge med haven, sådan som alt gror med lynets hast i år. Jeg sad i går aftes og kiggede på havebilleder fra sidste år, hvor der på samme tid som nu var "god plads" i bedene. I år kan jeg ikke lige se hvordan jeg skal få plads til alle de sommerblomster jeg har sået. Hmm...bliver man nogensinde tilfreds? Saksen må i gang med hård hånd!
    Kh Louise

    SvarSlet
  10. Det er noget, jeg skal blive bedre til - at klippe ned. Men jeg er så stolt, når nogle planter/blomster lykkes, at jeg næsten ikke nænner det. I efteråret plantede jeg en hvid, en gul og en rød rudbekia - og jeg er bange for, at de er blevet kvalt i det omkringstående - så du har IGEN ret.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  11. Kære Claus.
    Kan du komme med flere eksempler på stauder, som vi kan klippe helt ned og som så vil komme igen senere på året?
    Mvh. Sisse (25 årig nybegynder) :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sisse - alle storkenæb, stjerneskærm og ridderspore - for blot at nævne nogle.

      Slet
  12. Dejligt indlæg... Hvor ser der vidunderligt ud hos dig :)

    /Maja Dibbern Kaaber

    SvarSlet
  13. Flotte billeder og genial idé til en bog. Jeg kan se jeg skulle have skrevet "4bøger i støbeskeen" til min hurtige kommentar for et øjeblik siden ... lettere forvirrende at læse baglæns :-)

    Kh. Lisbeth K

    SvarSlet