Det gælder om at have øjnene med sig

Og det har jeg bestemt, når jeg kører rundt. For eksempel kom jeg i Frankrig forleden forbi denne skønne rose. Jeg var hurtig til at bremse op og komme ud af bilen.

 

20140607_113111

 

Mange roser ligner hinanden, og det kan være svært at kende dem fra hverandre. Men denne rose er jeg helt sikker på navnet på. ‘Ghislaine de Feligonde’ hedder den.

 

Der er en kendt, elsket og frodig rose, som jeg ikke har i haven. Men det er jeg sikker på, at mange af jer har. Lad os gerne høre lidt om jeres erfaringer.

 

Efter at have set eksemplaret her, vil jeg foreslå den til Bilkas rosensortiment næste år.

 

20140607_113334 20140607_113343

 

20140607_113249

24 kommentarer:

  1. Jeg havde den i kikkerten, da jeg skulle vælge nogle klatreroser op ad huset. Men beskrivelserne sagde 1.20-1.50, så derfor droppede jeg den ... Det skulle jeg vist ikke have gjort, for den der er da en smule højere.. og ganske overdådig.
    Nå, jeg bliver nok også glad for de Constance Spry, det blev i stedet :-)
    Fortsat god tur med mange haveindtryk, som du lader os få del i ..
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  2. Jeg købte en forrige sommer, men der var der ikke meget gang i den. I år ser det bedre ud, men der er godt nok lang vej inden den ligner det pragteksemplar du viser her... :o)

    SvarSlet
  3. Jeg ha før fortalt her på din blog, Claus, hvor glad jeg er for Ghislaine. De fleste roser trives ikke hos mig, men en af de få, som gør, er som sagt Ghislaine, og hun bliver et par meter i højden. Mine tre buske blomstrer for tiden overdådigt i samspil med en forholdsvis stor, blomstrende parykbusk, et syn som nogle forbipasserende træder nogle skridt ind i indkørslen, hvor de strækker hals for at beundre.

    Mine G. står i næsten ren sandjord klods op ad en vestvendt, rødkalket murstensvæg, betingelser, som man skulle tro ikke var de allerbedste for roser, men måske opvejes de karske forhold af gødnig i form af industrielle mængder af mirabeller, som træerne bag ved Tehuset sslipper løs sidst på sommeren.
    Happy Rose Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  4. Kære Claus.
    Det er utroligt, at du kan nå at spotte en rose, når du kører bil. Den er meget smuk og stor, men jeg kender ingen der har den.
    Rigtig god aften og en dejlig dag i morgen ønsker John og Eliane

    SvarSlet
  5. Jeg har tidligere her på din blog, Claus, fortalt, hvor glad jeg er for Ghislaine. De fleste roser trives ikke
    hos mig, men G er en af de få, som gør, og hun bliver hver sommer et par meter høj, hvis jeg ikke beskærer hende. Lige nu blomstrer mine tre buske som sædvanlig overdådigt i samspil med en pænt stor, blomstrende parykbusk, et fantastisk syn, som nogle forbipasserende træder et par skridt ind i indkørslen for at beundre.
    Mine G. står i elendig sandjord, klods op ad en vestvendt, rødkalket murstensvæg, betingelser, som ikke skulle være de bedste for roser, men måske opvejes forholdene af rigelig organisk gødning i form af industrielle mængder af mirabeller, som træerne bag ve Tehuset slipper løs hvert år sidst på sommeren.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  6. Hvor er den flot som klatrerose! Jeg har haft den som busk i den vildere del af haven, og det egner den sig rigtig godt til.
    En bekendt har den overfor hoveddøren på nordsiden af huset, og den er kæmpestor og blomstrer i tagrendehøjde, så man går under dens blomstrende krone! Det er en virkelig skøn og nem rose, som nærmest blomstrer none stop når den er etableret. Blomstens farveskift er meget charmerende og duften rigtig fin! Den er bedst i delvis skygge, da den nemt får meldug hvis den står for varmt og solrigt.
    Fortsat rigtig god tur! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Som jeg har beskrevet ovenfor, står mine tre G. klods op ad en syd vestvendt mur i et haverum, som er lukket på to sider, hvor det hurtigt kan blive rigtig varmt, så snart solen skinner allerede om foråret. Får den så meldug? Overhovedet ikke! Fint, sundt, grønt løv -
      i alle de sytten år jeg har haft den.
      Jytte
      www.danishknitdesign

      Slet
    2. Det lyder som et skønt syn med de 3 store Ghislane og parykbusk! :-)
      G. får melduggen på de små blomsterstilke (det er der mange småblomstrede roser som får)
      G. skal nok klare den smule meldug, men det er meget rart at vide det, hvis man har andre roser i samme område, da det kan smitte i varmt, fugtigt vejr. Så det var bare ment som en oplysning.
      Med havehilsen Alice

      Slet
  7. Hej Claus. Den er virkelig flot den rose og jeg er glad for, at du forsøger at få den i Bilka. Jeg har undret mig nogle gange, når du fortæller, at du ofte stopper bilen fordi du ser en smuk plante. Kører du meget langsomt? Jeg synes, det kan være svært at få øje på noget som helst i høj hastighed! Jeg kendte ikke rosen, men kan rigtig godt lide den. Den er meget frodig og blomsterrig.

    SvarSlet
  8. Det er en meget smuk rose :-)

    SvarSlet
  9. Jeg vil gerne bestille tre :-)

    SvarSlet
  10. Den har jeg desværre ikke. Men skøn er den. Mon man skulle overveje den :)
    Vh. Charlotte

    SvarSlet
  11. Meget flot rose. Ser frem til nye blomster og tilbehør i Bilka næste år. Får du måske tid til en video fra en af de flotte haver du besøger?

    SvarSlet
  12. Hvor er den smuk..Det gør da bestemt ikke noget, hvis den kommer i Bilkas sortiment :0)

    SvarSlet
  13. Det er en skøn og frodig rose, der tillige dufter dejligt. Min er omkring 2 meter høj og klatrer på den udvendige side af vores terrassetrappe. Den er en lidt langsom starter - i hvert fald hos os - men den er værd at vente på. Rigtig god ide at tilføje den til sortimentet i Bilka, Claus!
    Tak for skønne billeder af skønne haver og fortsat god tur - det bliver vist en kæmpe succes med "Den romantiske have" :)
    Kh Linda

    SvarSlet
  14. Det er en fin rose. Nogle gange skal man også være modig for at standse og tage billeder af andres haver.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
  15. Jeg har kjöpt den for en måned siden hos Hesselberg, Vollen i Asker i Norge. Den har kommet godt igang og har mange knopper. Blir nok ikke så höy som 2 m her i sone 4-5.

    SvarSlet
  16. Ååååh, vilken fantastisk ros! Blev det bromsmärken på gatan...:-)
    En sådan kunde man gott tänka sig på husknuten!
    Kram
    Elin

    SvarSlet
  17. Jeg har haft den et par år - købt p gr af dejligt billede + beskrivelse i en rosenbog. Den er ikke blevet til så meget endnu, så det er beroligende at høre, at den kan være en langsom starter. At den så tager ved for alvor, når den endelig kommer igang, kan næsten gøre mig bekymret! Hele to eksemplarer er plantet bagerst i haven uden anden støtte end Mester Dalby´s klatrestativ! Det store, ganske visy, men med tiden bliver det noK alligevel for lidt. Men det vil jo være et luksusproblem til sin tid!
    Hanne

    SvarSlet
  18. Hej - Jeg har 3 eksemplarer af denne skønne rose. Den ene står op ad et æbletræ og de andre 2 står på hver sin side af en rosenbue. Rigtig flot og der kommer ikke så meget sygdom i. De der står ved rosenbuen dækker ikke buen helt, men sidste år plantede jeg så hvid klokkeranke sammen med som nåede buen rundt - skønt syn. Absolut en af mine favoritroser og jeg har nok næsten 50 stk. i haven , men selvfølgelig nogle af samme slags. For øvrigt vil jeg lige nævne en som hedder mozart som også blomstrer med små men røde blomster. Min er blevet en kæmpe busk, mindst 2 meter i diameter, det er også en af mine favoritter. Hilsen Anne

    SvarSlet
  19. Hej Claus

    Det er en rigtig skøn og villig rose. Har haft min i en 10 år mener jeg. Den er kæmpestor og står så fint i min gul/hvide have ved mit orangeri og skærmer for indkig. Den kan ikke undværes.

    Jeg håber du nyder turene i fulde drag. Det ser sådan ud.
    mange havehilsner fra
    Helle Aagaard
    Sydfyn

    SvarSlet
  20. Jeg er så glad for min Ghislaine de Feligonde og den kan anbefales. Jeg har desuden haft held med at stiklingeformere den.
    Denne som du har fotograferet er væsentlig større end mine - et flot eksemplar:o)

    SvarSlet
  21. Hej Claus!
    Jeg har 2 stk af denne rose, og de har rigtig god vækst i år. Tidligere har de ikke set så flotte ud. Det tror jeg har noget at gøre med den milde vinter vi har haft i år. De har ikke haft tendens til at få svampesygdomme som mange andre af mine roser let får. Flot rose!

    SvarSlet
  22. En virkelig skøn rose. Dejligt at du nåede det - der må have været store bremsespor på vejen efterfølgende. Der er lige et par blomster sprunget ud på mine to constance spry, der har overlevet, så dem nyyyder jeg i fulde drag.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet