I går nåede jeg et af turens højdepunkter, når det gælder romantiske haver. Det var besøget hos Dina Deferme.
Dette er virkelig a gardeners garden, og det jeg altid bliver så betaget af, når jeg gæster Dina, er alle de smukke formklippede elementer.
De smukt stramt klippede hække og træer gør, at haven i den grad er i særklasse.
Mens også Dinas evne til at sammensætte planter og skabe stemninger, rejser man gerne langt for at opleve. Jeg glæder mig allerede nu til at komme tilbage til august!
![]() | ![]() |
![]() | ![]() |
At dagen i går også var helt fortryllede til at tage billeder i, gjorde naturligvis heller ikke oplevelsen ringere.
De af jer, der interesserer jer for fotografering, vil vide, at det med sol og billeder ikke er så lige til. For meget sol er ganske enkelt havefotografens værste fjende.
Modsat er det også ønskværdigt med solstemning på billederne; for skygger og højlys giver i den grad stemning.
Derfor er jeg utrolig glad for de billeder, jeg fik taget hos Dina. I går eftermiddags, var der nærmest et slør over himlen, og det er netop sådan, jeg gerne vil have det.
For at tage de gode billeder skal der altså en del held til at tage, og heldet er jeg heldigvis ofte tilsmilet af.
Hvis solen stråler fra en skyfri himmel, er man nødt til at stå tidligt op eller tage billeder om aftenen.
Min plan var da også, at jeg skulle have været meget tidligt op i dag. Men ... jeg fik mulighed for at sove lidt længere, fordi billederne fra i går blev så fine.
Nu sidder jeg udendørs ved morgenmaden på et hyggeligt bed and breakfast, og snart tager jeg afsted for at se nogle haver, som jeg ikke på forhånd var sikker på, at jeg kunne nå. Herligt!’
I morgen tidlig kører jeg til det nordlige Holland, hvor målet er Alie Stoffers. Tirsdag sætter jeg kursen mod Sjælland og senere Sverige. For det er jo i disse dage, at der sker så meget mht til roser og meget andet, som jeg så nødigt vil misse!
Håber, at I nyder pinsen og får lavet rigtig meget i jeres haver.
Besøg Dinas hjemmeside her.
Hold nu op hvor er den have bare smuk. Jeg gad godt have lidt mere tid til at gøre noget mere ud af min egen have - men lidt af gangen har også ret. :-) Vi er ved at gøre klar til 4 frugttræer til efteråret og så kommer der nok mere med. :-)
SvarSletSkøn have, glæder mig allerede helt vildt til "Romantiske haver", tak for det daglige fix :-) Mange hilsner fra trinelob
SvarSletKjære Claus. Jeg sier bare wow! For en utrolig flott hage. Som en drøm! Og bildene er vidunderlig vakre. For et lys! Og som du sier full sol er ikke bra, uff nei da er det faktisk bedre å fotografere i regn.
SvarSletDet må være så berikende og godt for sjelen å besøke slike drømmehager som du gjør Claus:-) Denne bok kommer til å bli utrolig bra! Og Tusen hjertelig takk for å invitere meg til din hage. Vi gleder oss som unger! ;-)
Klem fra Ellen