Vel ankommet

Så er jeg fremme ved Lyons la Forêt, en af de smukkeste historiske byer i Normandiet. Her er bymiljøet - der kan dateres tilbage til begyndelsen af syttenhundrede-tallet – fredet.

 

Da jeg var hernede i september sidste år, ’opdagede’ jeg dette sted og besluttede mig for at indkvartere mig her, næste gang turen gik herned. Og som sagt så gjort.

 

De godt og vel tolvhundrede kilometer herned blev tilbagelagt i god ro og orden, og jeg havde en rigtig dejlig tur.

 

image

 

Jeg ankom ved ottetiden og indkvarterede mig på byens gamle hotel, som I ser et foto af herover. Ikke så ringe!

 

image

 

Derefter gik jeg i restauranten, hvor jeg nu sidder og glæder mig til alle de ting, jeg skal opleve de næste par uger.

 

Det er så skønt at bo og spise godt, og som jeg har sagt så ofte før, har jeg verdens bedste job. Man kan jo ikke en gang kalde det et arbejde. Vel?

 

 

image

 

Udsigten fra restauranten er bestemt ikke dårlig – se billedet herover. Det er den gamle markedshal, der har omkring tre hundrede år på bagen.

 

Jeg tror, at jeg – efter en god middag og et par glas vin - sover godt i nat.

 

I morgen tidlig skal jeg tilbage til en have, som jeg også besøgte sidst. Måske husker I den. Det bliver et dejligt gensyn.

18 kommentarer:

  1. Det ser helt vidunderligt ud. Der skulle man nok kunne få en dejlig ferie. Jeg glæder mig til at følge med, i dine oplevelser på turen. Tak fordi du vil dele det med os.
    Vh. Charlotte.

    SvarSlet
  2. Åh... man får så mange rejseønsker når man følger med på dine haverejser, men det gør nu ikke noget :) Drømme skal drive værket og jeg er begejstret for hvad jeg ser lige nu :) God fornøjelse.

    SvarSlet
  3. Kunne man få navnet på hotellet

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan du sagtens få, ved at læse Claus Dalbys indlæg fra i går:)

      Slet
  4. Rigtig god fornøjelse, Claus. Vil glæde mig over at kigge ind her på bloggen og følge din færd. Er sikker på du viser perler frem.
    Kh. Lone

    SvarSlet
  5. Kære Claus.
    Det var vel nok flot kørt, i morges Århus og nu Normandiet.
    Jeg er faktisk ikke så langt fra dig , for jeg er lige nu i Paris.
    Faktisk er du aldrig langt væk fra mig , for du fylder så meget i mit hovede.
    Jeg håber at du får nogle rigtige dejlige dage og at du vil nyde at være lidt væk fra andedammen.
    Hvor ser det bare hyggeligt ud.
    Jeg glemmer aldrig engang da jeg var en tur men venner i Normandiet.
    Det var fuldstændig en helt fantastisk tur.
    Pas godt på dig selv og samtidig nyd det.
    Glæder mig til at følge dig på farten.
    Tak for i dag.

    Kærlig hilsen Paw.

    SvarSlet
  6. Jeg er nu ikke i tvivl om, at du arbejder! Men at det er en fornøjelse samtidig, og at du deler med os andre, gør det ikke ringere.

    SvarSlet
  7. Ja Normandiet er et smukt sted at være og du har helt ret ang Lyons la Forêt. God tur. Jeg glæder mig til at se og følge din tur.
    Varme klem, Irene!

    SvarSlet
  8. Det lyder jo helt vidunderligt. Rigtig god fornøjelse Claus. Normandiet er smukt. Knus Anne

    SvarSlet
  9. Kære Claus.

    Ja sikke dog et dejligt sted du har indlogeret dig på. Håber du har fået en god nats søvn, så du er klar til dagens dont.

    Jeg ønsker dig en fantastisk dejlig tur rundt på din "arbejds-ferie". Også jeg glæder mig til at følge dig her på bloggen. Du er jo aldrig mere end en tanke og et klik her væk:-).

    Må det være mig tilladt også at sende en kærlig hilsen til Pia og Jørgen, Jytte og John, Eliane og John, Hannemor, Lisbeth K. og Paw.

    SvarSlet
    Svar
    1. Stort knus og kram tilbage til dig herfra det midtfynske, samtidig et stort kram og knus til mors, odense og Paw.

      Knus Pia

      Slet
  10. Kære Claus.
    Det glæder os meget, at du bor et dejligt sted og spiser godt:)
    Vi glæder os til at følge dig på turen videre.

    Tusind tak for din hilsen, Inga, den varmer dejligt.
    Må vi sende en kærlig hilsen retur og til de øvrigt nævnte.

    Kærlig hilsen John og Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Knus, kærlige hilsner og varme tanker retur til jer alle.

      Slet
  11. Byen og hotellet ser fantastisk og spændende ud! For ikke at snakke om den have du linkler til;-) -Jeg glæder mig til at følge dig ud på eventyr som du skriver i torsdagen indlæg, Jeg vil med og så skal jeg bare gøre rent idag.
    K.Gro

    SvarSlet
  12. Spændende med en by, hvor husene er så gamle ! der må man da kunne mærke historiens vingesus. Og imponerende at den er så velbevaret efter 2 verdenskrige.

    SvarSlet
  13. Dejlige billeder..
    Når jeg læser dit indlæg kommer jeg til at tænke på talemåden "hvis man gør sin hobby til sit arbejde, behøver man aldrig arbejde igen" ;0)
    Nyd det dernede..

    SvarSlet
  14. Vel hjemkommet fra Rivieraen må jeg indrømme jeg er klar til at hoppe på et af Paws fly til Normandiet! Iiiihhh hvor du kan lokke, søde ven.

    SvarSlet