Overnatning

Når jeg tager på rejse, prøver jeg altid at finde hyggelige og sjælfulde steder, hvor pris og kvalitet hænger sammen. Jeg går ikke partout efter det meget luksuriøse. Aller helst vil jeg bo på hyggelige b&b-steder, men da jeg ofte er sent ude, ender det tit med et hotel.

 

 

Jeg har tidligere fortalt om gode overnatningssteder og vil tage det op på denne tur. Hvis der altså er noget at skrive hjem om!

 

 

I nat boede jeg i Wuppertal på Park Villa, og dette sted kan jeg varmt anbefale. Dejlig enkel indretning, god seng og fin morgenmad. Så forlanger jeg ikke mere. Se her.

 

 

NB. I skal lige have endnu et tip. Hvis I ligesom jeg har været ved at drukne i papirer med forskellige adresser på dette og hint, kan I gå ind på Google Map og oprette jeres eget kort, eller flere. Det har gjort mit liv meget enklere.

Ventetid

Der er to ting, man som havefotograf ikke er vild med: Det er høj sol og regn!

 

Faktisk er det første meget værre end det sidste, for i regnvejr kan man godt tage stemningsfulde havebilleder. Men det lader sig ikke gøre, hvis solen står højt på himlen. Så er det helt umuligt.

 

 

Derfor får man som havefotograf en del ventetid forærende. Slår man koldt vand i blodet og venter på den bløde aftensol eller står meget tidligt op, er der håb.

 

 

 

Nu sidder jeg i Wuppertal på en cafe og venter på bedre tider. Jeg har netop besøgt Peter Janke, hvis have jeg i flere år har ønsket at besøge. I dag blev det så, og Peter viste mig gæstfrit rundt. Det viste sig snart, at vi har en mængde fælles havevenner rundt i Europa, og det er naturligvis hyggeligt. I kan læse om Peter Janke her.

 

 

Jeg fik taget nogle få billeder i Peters skønne have, fordi der nogle steder var lidt halvskygget.

 

 

Men jeg skal tilbage til Peters have om nogle timer, og når jeg er færdig der, kører jeg tre hundrede kilometer sydpå for i morgen at besøge en ny spændende have, som jeg heller aldrig har været i, men hørt meget positivt omtalt. Den hedder Hermannshof. Se mere her.

Pyha ...

Det har godt nok været nogle hektiske dage på det seneste. Men nu er bilen pakket og skrivebordet ryddet.

 

 

De seneste dage har mine gartnere og jeg har rigtig, rigtig travlt med at få alt arrangeret.

 

 

Blandt andet en masse krukker, der ventede på at blive placeret. For eksempel som her foran hovedindgangen.

 

 

Men nu kan jeg trygt tage af sted. Og så snart jeg har publiceret dette blogindlæg, kører jeg til Düsseldorf, hvor jeg skal overnatte i nat.

 

Vender tilbage med skønne havebilleder fra rejsen. Det lover jeg ...

Hold da op, hvor er der meget at gøre

Ja, jeg har virkelig travlt, for det er i morgen, jeg rejser ned gennem Europa for de næste tre uger at fotografere.

 

 

Jeg er i fuld gang med at arrangere krukker, og her ser I et enkelt skud af sammensætningerne foran Flammebedet.

 

 

Det er meningen, at det skal ende op med at blive Kenzo-farvet, men de pink, lilla, blå og purpur toner er ikke rigtigt synlige endnu. De kommer i høj grad, når dahliaerne springer ud.

 

I al hast ... I skal nok få billeder at se, når jeg kommer hjem igen.

 

NB. Jeg beklager virkelig, at jeg ikke har nået at svare på jeres spørgsmål den sidste tid. Prøver at råde bod på det, når jeg kommer til Normandiet i weekenden. I er ikke glemt.

Video den 28. juli 2014

Kæmpeverbena i krukker

Her i haven er det vigtigt at tingene har lidt skala; de må ikke blive for små.

 

 

Det hænger selvfølgelig sammen, at huset er ret stort, men også skovens høje træer.

 

 

Her er kæmpeverbena god, fordi den som navnet siger, er ret høj.

Video den 27. juli 2014

Denne gang fra den rosa krukkehave.

 

 

En fantastisk busk

En busk, som jeg i den grad glæder mig over lige nu, er poppelrose, Lavatera thuringiaca.

 

 

Mange vil vide, at den kan være svær at få til at overvintre i haven. I hvert fald nogle af de rosa sorter, som f.eks. ’Barnsley’.

 

 

Dette er nu ikke noget problem med denne, der bærer navnet ’White Angel’. Den klarer fint vinteren.

 

 

Det er egentlig et paradoks, at den hedder noget med ’hvid’, for den er nærmest perlemorsfarvet.

 

 

I bedet ved søjlepavillonen har vi en halv snes stykker af denne dejlige busk, der blomstrer gennem flere måneder.

Clematis i fri dressur

I bedet bag væksthuset glæder jeg mig lige nu over Clematis ’Juuli’, der klatrer rundt mellem stauder og buske.

 

 

 

De skønne hortensiaer danner fylde og substans.

 

 

Sammen med gul druehyld, violfrøstjerne, venusvogn og floks danner de en smuk symbiose.

 

NB. I næste uge vil jeg – inden jeg drager ud i Europa – lege med krukkearrangementer i nye farvekonstellationer. Orange, Pink, lilla, purpur, blå – kort sagt Kenzo-farver!

Helt enkelt

Det er som om, lobeliaer mest er blevet plantet i vinduesbokse. Hvorfor man sjældent ser dem i potter

og krukker, ved jeg ikke, for her er de helt suveræne.

 

 

Jeg elsker de små blomsters slørlignende effekt, og jeg synes især, at de er smukke i høje urner, hvor de får lov til at vælde ud over kanten.

 

 

Kan for øvrigt fortælle, at de høje urner kommer i Bilka næste år.

 

De er lavet af en fibermateriale og er derfor nemme at håndtere.

Fuld opmærksomhed

En plante, der altid får fuld opmærksomhed, når der er gæster i haven, er den skønne sølvsalvie, Salvia argentea.

 

 

Ikke mange løvplanter kan måle sig med dens dunede og sølvgrå look.

 

 

Derfor har jeg da også bedt Bilka om at sætte den på programmet næste år.

De skønne hortensiaer

En hortensia, som man støder på i rigtig mange haver, er ’Annabelle’.

 

 

Lige nu glæder jeg mig over mine i store bødkerkar i ‘The Sunken Garden’.

 

 

 

De af jer, der kender denne skønne plante, vil vide, at de nemt dejser om. Derfor støtter vi dem med speciallavede stativer, inden de vælter.

 

 

I det tidlige forår klipper vi dem helt ned, for det er så fint, at ’Annebelle’ blomstrer på årsskudene.

 

 

 

 

Jeg har lært noget nyt ...

... og det vil jeg da gerne dele med jer!

 

 

Som I ved, er vi her i haven flittige med saksen og klipper meget ned for at få nyt og friskt løv og også nogle gange en ekstra blomstring.

 

Mange af jer vil kende trekantblomst, Tradescantia, og da vi for et stykke tid havde nogle grupper, der væltede, klippede vi dem i bund og håbede på, at de skød med frisk løv. Det gjorde de, og tilmed er der nu kommet en ekstra blomstring. Det ville jeg aldrig have troet.

 

Det er da virkelig learning by doing. Måske har I også lyst til at prøve?

Gang i gløderne!

Lige nu begynder Flammebedet at gløde, og jeg må sige, at det er et af de bede, jeg er rigtig glad for på denne årstid.

 

 

I begyndelsen af min ’havekarriere’ var det ikke den toneskala, jeg først kastede mig over. ‘'

 

 

 

Men når august nærmer sig, kan jeg mærke, at jeg ligefrem tørster efter de brændte farver.

 

 

 

Bedet ligger helt perfekt bag huset mod vest, og det er rigtig smukt om aftenen i modlys, når solen går ned.

 

 

 

På Sissinghurst kalder man da også det varme bed for ’Solnedgangsbedet’.