Så kom den; regnen!

Og Ih, hvor var den velkommen. I over et døgn har det silet ned – god regn, der ikke slog noget i stykker. Ligeså sådan, som regn skal falde.

 

Vi har nu fået 79 mm, og hvor var det godt. Synd er det blot for bønderne, der er ved at høste.

 

Lad os høre, hvor meget regn I har fået i de forskellige landsdele.

 

20140714_084606

22 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Hvor er det velfortjent til din skønne have :-) er (næsten ikke) misundelig.
    Her mellem Faaborg og Svendborg har min have måtte nøjes med 9 mm. Okay bedre end ingenting. Man er vel optimist.
    God dag i din friske have
    kh Helle Aagaard. Sydfyn

    SvarSlet
  2. Vi fik også en hel dags stille sileregn her i Nordsjælland, dog blev det kun til 30 mm her. Men det lader til, at der kommer mere her idag.... Vil dog i haven alligevel, skal have flyttet nogle græsser og udplantet lunaria, så næste forårs farveeksplotion sikres.

    SvarSlet
  3. Kære Claus

    Ja, du er heldig (igen) må erkende at jeg blev lidt mopset da der kun var 8 mm i regnmåleren til morgen, men som Helle siger er det jo bedre end ingenting og det regner da også her på nuværende tidspunkt, så man har jo lov til at håbe at der vil komme bare lidt mere.

    God dag oppe hos dig og alle I andre der været så heldige at få vand.

    Misundelige knus herfra midtfynske (Ringe). Pia

    SvarSlet
  4. Ja du er jammen heldig, jeg skulle gitt mye for litt regn. Her kom det kun noen dråper... jeg håper vi få rmer:) Plantene kunne sårt trenge det.

    SvarSlet
  5. Vi har kun fået 12 mm indtil nu her på Sydøstfyn, men det regner da heldigvis stadigvæk!

    SvarSlet
  6. Her i Vandel har vi fået godt 20 mm - og det er helt fint - så er haven glad og bondemanden ikke helt fortvivlet pga. høsten! Jeg er dog nødt til at gøre noget ved dræversneglene, for de er da for alvor gået i gang med at æde mine planter - vi ellers ikke set skyggen af dem hele sommeren.

    SvarSlet
  7. Kære Claus.

    Hos min datter og svigersøn lige her uden for Ringkøbing, hvor jeg har min lillebitte have, er der faldet 22 mm.

    Tusind tak for alle de skønne indslag du er kommet med fra din seneste tur. Jeg er ved at svømme over af ideer, hvis jeg engang skulle blive større jordbesidder, end jeg er nu:-).

    Også lidt sjovt, du lige viser gulerodsblomsten "Dara" i videoen nedenunder. Den har jeg sået sammen med enkeblomst "Ebony and Ivory" og valmuen "Black Peony". Nu glæder jeg mig ekstra, til de blomstrer - for kønne er de da.

    Søndagshilsen til alle I kendte hoveder derude:-).

    Kærlig hilsen

    SvarSlet
    Svar
    1. UPS!!! Ved nærmere undersøgelse viser det sig, det allerede er mandag:-).

      Slet
  8. Ja, her hos mig er det jo nok omkring 79 mm, - det er ikke mange kilometer fra dig.... Og nu har vi vist fået nok, ikke? Det har nu været lidt hyggeligt at sidde inde med god samvittighed for en stund.

    SvarSlet
  9. Normalt bliver jeg rigtig irriteret, når jeg bliver vækket af støj om natten, men ikke forrige nat, da vi fik rigtig sommer-sile-regn her på Rørvighalvøen. Jeg tog ligefrem mig selv i flere gange at vågne lidt med smil på læben, for hvor var det en skøn lyd. Og velkommen var regnen sandelig. jeg kan overhovedet ikke huske, hvornår det sidst har regnet her - en gang i det tidlige foår vist. Når vejrudsigterne har forudsagt regnvejr - tilmed i oversvømmelsesstørrelsesordenen - og det er foregået
    tilmed så kort væk som Holbæk (30 km), er vi gået ram forbi og har rigtig mange gange tilmed haft strålende solskin.
    Hvor meget vi fik i det døgn, det varede, ved jeg ikke, men der er oversvømmelse i mange af mine plantekrukker, hvad jeg først lige har opdaget, så nu skal jeg en tur i plantecenter at supplere og ud at glæde mig over alt det, som er vågnet til nyt liv.
    Happy, Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  10. Vi har ingen regnmåler - så jeg ved ikke, hvor meget vi har fået - bare at det har været MEGET velkommen. Hvor har der været tørt - næsten som i Sahara, og jeg har mistet flere prikle ting, jeg ikke kunne lade være med at plante ud i bedene. Og så er de simpelthen død af tørst. Jeg synes ellers jeg har vandet og vandet.

    Tak for hilsenen til Inga.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  11. Tak - for øvrigt - for de nye dejlige, sprudlende billeder i fanen.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  12. Her i min Københavnske forstad er det blevet til 25 mm, og ligesom Jytte har jeg følt mig forbigået i længere tid..
    Men nu er haven ved at vågne op til dåd igen.. desværre også sneglene, som ivrigt guffer løs af mine sommerblomster..
    Men velkommen er den, regnen, selv om jeg ikke kan mønstre dit imponerende resultat. Det svarer jo til halvanden måneds normalregn!
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  13. Claus, hvor har du denne skønne indholdsrige regnmåler fra ?. Synes oftest de max rummer 50 mm.
    kh Helle Aagaard Sydfyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle - den er købt i Tyskland.

      Slet
  14. Her i Silkeborg-området er der nok kommet omkring 55 eller 60 mm - regnmåleren er ihvertfald løbet over, så det kan godt være mere. Nu må det vist være nok for et stykke tid - godt for haven, men man bliver nu hurtigt træt af sådan en regnvejrsdag, synes jeg.
    Hilsen Anita

    SvarSlet
  15. Dejligt at høre, at der er faldet regn! Da jeg sidder på den anden side af kloden er det rigtig, rigtig dejligt, at der er vandet rigeligt i bedene.
    Håber for jer alle derhjemme, at sommeren efter regnskyllet hurtigt kommer på solskinskurs - hilsen Pia

    SvarSlet
  16. Jubii, cirka 25 mm regn i Nyborg, her i haven var utrolig tørt. Hilsen Jens

    SvarSlet
  17. orv kunne regnmåleren tage det: Vi har fået 37mm her på Midtsjælland, hos os altså, for det er vist faldet meget forskelligt. Vejrmeldingen havde ikke engang lovet os så meget.
    Jeg har osse været ude og nyde det og opdaget mit haveregntøj ikke er regntæt i hvertfald ikke i de mængder. Det er vist kun havenørder der nyder at blive gennemblødte og muderet for jeg kunne ikke dy mig for at "rode" lidt.
    våde Hilsner Gunvor

    SvarSlet
  18. Regnen var også velkommen i Romalt ( ved Randers sø ) vi fik kun 66 mm og det kom stille og roligt, så blomster og planter i hopla.

    SvarSlet
  19. 40mm god regn på et døgn som rent bogstaveligt faldt på et tørt sted.
    Susanne, Nivå

    SvarSlet
  20. Hej kære havenisser. Åh jo, jeg kender også godt denne skønne lyd af rislende vand til tønden. Denne gang lød det også som sød musik, men det er nok fordi at væden fra oven er ventet med længsel.
    Det var ikke, fordi vi fik de mange mm, men 18mm er jo bedre end 10 og vi nyder hver en dråbe og samler op. Det er jo GRATIS og miljørigtig.
    Mine hortensiaer som jeg tidligere har omtalt som en praleblomstring, de har lagt sig ned i bedet. De mange tunge blomsterstande har ikke kunnet bære ½ kop vand i hver blomst. Er der ikke det ene, så er der mange gange noget andet, men alt t alt klager jeg ikke. Jeg husker ikke en sommer, hvor alt har blomstret så meget og vokset sig så højt, det kan man jo ikke tillade sig at blive irriteret over . vel?
    I skrivende stund regner det lige så stille. Jeg har brugt formiddagen på at rette lidt op bedet ved at fjerne visne blomster, det var regnen, der jog mig ind fra haven.
    Jeg var borte fra haven i næsten 14 dage, hvor vi boede i sommerhus ved Vestkysten. Jeg var mere end benovet, da jeg kom tilbage og så, hvor stort alting var blevet, imens vi havde været væk. Sommerhus og have passer ikke så godt sammen, men det går endda med lidt forståelse fra begge sider.
    endnu engang sender jeg en kærlig hilsen til alle jer derude. Jeg er så glad for at følge jer alle sammen mere eller mindre

    Bibi fra Almind

    SvarSlet