Variation over et tema

Som jeg tidligere har fortalt, var jeg i sidste weekend forbi Ridehuset her i Aarhus, hvor der blev afholdt Danmarksmesterskab i Blomsterkunst.

 

claus20140921_102940 claus20140921_103751

 

Jeg må sige, at jeg var vildt imponeret, og det var uhyre inspirerende.

 

claus20140921_103900 claus20140921_103920

 

En af disciplinerne var en bundet opgave, hvor alle deltagerne fik de samme materialer. Reglerne var, at man ikke behøvede at bruge alt det udleverede, men man måtte ikke supplere med egne materialer.

 

claus20140921_105320 claus20140921_105657

 

Blandt de ting, deltagerne fik udleveret, var boghvederør, prydgræsser, chrysanthemum og dahliaer. Desuden fik alle også den samme vase.

 

claus20140921_111255 claus20140921_110609

 

På billederne her ser I, hvor forskelligt deltagerne greb det an. Det er da inspirerende.

 

claus20140921_110956

11 kommentarer:

  1. Kære Claus.

    Mange af de dekorationer du viser i dag, var også mine favoritter. Specielt den sidste. Jeg er også storforbruger af rørene og har netop en vase fra Accantus, hvor de står og tørrer ind sammen med brombærgrene, begeniablade og sankthansurt. De får en brun farve og begeniabladene og de øvrige ting går også i "forfald", så de passer flot til vasens kobberfarve . Det synes jeg er utrolig smukt, at følge naturen på denne måde.

    Mange hilsener fra
    Anne Marie

    SvarSlet
  2. Ps.
    I min iver glemte jeg helt "r" i Bergenia.

    Sorry.

    Anne marie

    SvarSlet
  3. Ej, det gad jeg godt have set! Min yndlings er den på det nederste (og nr. 2) billede :-) Jeg kan gode lide det kompakte udtryk.

    SvarSlet
  4. Hej Claus. Sikke mange gode indlæg du har lavet i denne weekend. Det er godt nok utroligt inspirerende at se de flotte buketter, men jeg synes det var endnu mere interessant at se alle dine stiklinger, sikke et imponerende syn. Det er meget spændende!

    SvarSlet
  5. Meget inspirerende og altid sjovt at se hvor forskelligt det bliver, selv om man får de samme materialer :-)

    SvarSlet
  6. Kære Claus.
    Tak for alle de smukke billeder.
    Hvor er det fantastisk at se forskelligheden trods det samme materiale.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  7. Kære Claus.

    Tak for de dejlige og spændende fotos fra Ridehuset. Hvor er det fascinerende at se, hvor meget der kan udtrykkes med blomster. Og hvor modsætningsfyldte de forskellige kunstvæker er. Det maskuline kontra det feminine, det luftige kontra det kompakte etc etc.

    Det må have været en skøn oplevelse, at kunne sætte ind på kontoen i mindebanken.

    De kærligste hilsner med ønsket om en god ny uge til alle

    SvarSlet
  8. Virkelig spændende kreationer. Jeg er dog især helt bjergtaget af den lange i "tagrenden".

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  9. Inspirerende og flotte værker. Spændende at se,tak

    Knus
    Engblomsten

    SvarSlet
  10. Faktisk kan jeg bedre lide dine buketter, Claus!
    Egentlig er jeg nok mest til minimalisme; men det betyder ikke, at jeg ikke kan fryde mig over overflod, når blot der er balance imellem form og farver, og det ikke bliver alt for kunstNErisk. Tagrenden, som Hanne betegner den lange, lave udsmykning med Georginer og Clematis samt Venushår, tror jeg, at det er, synes jeg især er vellykket.
    Glædelig fortsat sensommer
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  11. Hvor er det imponerende og sjovt at se forskelligheden i udformningen. Dejligt at du deler det med os. Jeg er også ret vild med lange dekorationer og tagrenden falder helt i min smag :-) Tænker i disse tider rigtig meget over muligheder for borddekorationer da jeg skal holde et par fester til næste år ... Glæder mig allerede :-)

    Knus, Lisbeth K

    SvarSlet