Roser, roser, roser

Ligesom mange andre er jeg medlem af Det danske Rosenselskab, og jeg vil gerne fortælle om et arrangement med foredrag af Erik Schierning, der finder sted på søndag den 2. nov. kl. 14-16.

 

Det er i festauditoriet, lokale: A1-01.01 på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg.

 

[claus20090627_042814[5].jpg]

 

FARVEPSYKOLOGI OG ROSER

Farver påvirker humøret på det ubevidste plan. Hvorfor er der farver, som vi foretrækker og vælger igen og igen og andre farver, som vi ikke bryder os om?

 

Der vil være tid til dialog og spørgsmål - også om andet vedrørende roser – for eksempel efterårsbeskæring, vinterdækning og hvordan har dine roser klaret den tørre sommer? Mangler de kalium og hvor meget må de få? Det kan nås endnu i år!

 

[claus20090713_083530[3].jpg]

 

Entre for medlemmer 40 kr. Ikke medlemmer 80 kr. Medlemskab kan tegnes på dagen til særpris. Der bydes på en forfriskning, og alle er hjerteligt velkomne.

 

Tilmelding inden 1. nov. til: Inger Schierning, telefon: 23 11 01 18 eller mail: is@rosenselskabet.dk.

4 kommentarer:

  1. Kære Claus

    Det er et arrangement, som jeg har meget lyst til at tage med til. Her kunne jeg godt blive fristet til at tale om lyserøde og orange farver, men det vil jeg undlade. Den eneste årsag til, at jeg endnu ikke har meldt mig til foredraget er, at jeg holder skarpt øje med vejrudsigten, de dage og timer hvor jeg har fri og kan komme i haven. Bliver det tørvejr, er det 0 foredrag til mig, men hvis det derimod regner, er jeg med. Der er ikke længe til, at Kong Vinter lukker ned for havearbejde, så for mig er det nødvendigt at udnytte tiden, med alt det jeg skal nå. Og med det i mente, vil jeg nu skynde mig ud.

    Ønsker både dig og dine læsere en vidunderlig søndag.

    SvarSlet
  2. So beautiful and charming garden full on roses!

    SvarSlet
  3. Kære Claus

    Tak for omtalen og de dejlige rosenbilleder fra din have. Er det 'Munstead Wood' den mørke rose bag ved 'Queen of Sweden'? Var et øjeblik i tvivl om det måske er 'Allium Atropurpureum'.
    I RosenNyt 3-2014 s. 36 i "Giftfri dyrkning af roser" anbefales at plante løg af 'Allium' sammen med roser for at dæmpe - måske helt forhindre angreb af stråleplet og meldug.
    Jeg ser frem til at fortælle om "A Fairy Tale of Roses" når Erik har åbnet op for sanserne med farvepsykologi og roser - se mere på Rosenselskabet.dk! Og Claus, hvis muligt efter dit show lørdag i Hundige, så ved du, at du er meget velkommen. Held og lykke med hele.

    SvarSlet
  4. Det lyder vel nok spændende med farvepsykologi....og roser. Det ville jeg gerne have hørt mere om, men det ligger lidt for langt væk for mig i denne omgang.
    Hilsen Lene

    SvarSlet