Disse sandblæste vaser er jeg rigtig glad for. Så glad, at jeg har sørget for, at de nu er at få i Bilka.
Det smukke ved dem, er, at de er helt uden dikkedarer.
![]() | ![]() |
Og så kan jeg godt lide, at de flås i flere størrelser, der kan sættes sammen.
Vil også lige nævne, at mine frø nu er ude i alle Bilkas Havecentre, og som tidligere nævnt kan I jo også købe dem på nettet.
Pinselilje, bøg og Verona tulipan... suuuuk forår kom nu! Skønne, friske farver - man får jo helt lyst at mæske sig i de spæde bøgeblade! Efter en cykeltur i regn ligner jeg alligevel en panda og en dansk panda spiser vel bøgeblade? ;-)
SvarSletOser af forår, dejlige farver! Spændende valg af vaser ;-)
SvarSletDagens forårsvitamininsprøjtning. Skønne vaser - og dejlige farver på blomsterne. Og hurra for nethandel - især når man bor ude på landet.
SvarSletKjærligst Hannemor
Kære Claus.
SvarSletLækkert råt industrielt look, som er en smuk og enkel kontrast til en romantisk havebuket. Der må investeres. Det bliver vist et vaseår iår. Men "Put your money where your heart is!" Jeg ser dem allerede stå på bordet i vort glashus.
God tirsdag (og helst een af dem med solskin på) til alle.
Hvor finder du dog pinseliljer og bøgegrene?
SvarSletDet river i mig at se så dejlige forårsbebudere, man bliver helt urimeligt utålmodig efter forår NU.
Glade hilsner med solskin :-) til alle ...
Kram fra Lisbeth K
Ja, de er ret fine, eller rustikke er vel bedre betegnet, du ved sikkert hvad jeg mener.
SvarSletAt have flere små vaser samlet er en fantastisk ting, især for ikke-buketbindere som mig!
Så mine forskellige små-vaser har fået en revival efter at have stået i kasse og ventet på den (næsten) sikre genbrugs-død. Men det er nu vendt til et genbrugs-liv i eget hjem.
Jeg kan næsten ikke vente med at plukke vintergækker. Helt tømme haven vil jeg nu ikke, men der skal fyldes vaser op og frådses så vidt muligt.
Vil lige tilføje at jeg har lånt din bog 'Blomster fra haven', for at blive inspireret og bedre til det med buketterne.
Igår aftes ville min søn på 4 have den med i seng som læsning! Vi havde 5 gode minutter før lyset blev slukket, og begejstringen ville ingen ende tage. Han udbrød det ene -Ih og -Åh efter det andet, -Nej, er den ikke flot mor, og: Jeg vil ha' den og den, og den skal vi også have, skal vi ikke, mor? (Det lød akkurat som børn læser legetøjs-kataloger før jul!)
Det var bare så herligt, og jeg kunne kun stemme i og bekræfte ham!
Lyset blev slukket og de selv-lysende stjerner på loftet dukkede op: Ej, de ligner blomster, det vil jeg kalde dem fra nu af. (Vi får se)
Mon vi her har en blomster mand in spe? I hvert tilfælde vil jeg bare nyde det, så længe vi har interessen og begejstringen til fælles og følge udviklingen spændt!
Håber solen skinner på alle idag.
Lene
Blogging is the new poetry. I find it wonderful and amazing in many ways.
SvarSlet