Grønne blomster – et must

Jeg elsker grønne blomster og er altid liebhaver.

 

claus20100912_105925

 

Hvad siger I til denne klematis? Den hedder Clematis florida ‘Alba Plena’.

 

claus20100912_105758

 

Jeg har aldrig forsøgt mig med den, fordi den ikke er hårdhør. Men i år skal det altså være, idet her jo er ret mildt.

 

Kunne godt tænke mig at høre, om nogen har erfaring med denne klematis – enten på friland eller i drivhus.

14 kommentarer:

  1. Jeg har smuksakken i mit drivhus og har haft den i 4-5 år. Der er ingen problemer med at få den til at overvintre, men hos mig vokser den langsomt - er ca 75 cm nu. Blomsterne er dog en sand fornøjelse :-)

    SvarSlet
  2. Kære Claus.
    Dette er en uimodståelig smuk Clematis ....
    For snart 7 år siden,
    havde jeg Clematis florida Sieboldii og Clematis florida Alba Plena i et uopvarmet drivhus. Og hvor jeg nød dem. Helt anderledes delikate end de vanlige Clematis. Men ak, den følgende sæson var de døde. Da jeg klagede min nød på Planteskolen, fik jeg at vide at de skulle ha overvintret i stuen !

    SvarSlet
    Svar
    1. De er måske blevet mere hårdføre med tiden, ved det ikke, men smukke er de.
      Kærlig hilsen Iris

      Slet
  3. Jeg kunne sagtens finde en plads til den i stuen hvis det var nødvendigt, så smuk som den er !! :-)
    K.Gro

    SvarSlet
  4. Hej Claus
    Har engang haft den indendøre - satte den ud i haven, men det overlevede den ikke. Mon ikke du finder en løsning på det problem, du plejer at få ting til at ske :-)
    mvh. Helle

    SvarSlet
  5. Uha Claus Florida Alba Plena er en af mine yndlinge - har haft den som krukkeplante en del år, og så kommer den ind til overvindring i drivhuset, og har tit stået med de fineste blomster hen over vinteren. Det gør den dog ikke i år, da den fik et voldsomt luseangreb sidste år, men jeg fik den kureret og den trives nu igen i bedste velgående, så jeg håber snart på blomster igen.
    God dag, og tak for de fine billeder af denne skønhed.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  6. Hvor er den smuk. Den er dog helt sikkert for sart til, at jeg kaster mig ud i den. Jeg har i det hele taget ikke stor succes med klematis, så jeg behandler dem nok forkert. Jeg er dog helt sikker på, at du nok skal få den tryllet frem til overdådighed.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  7. Beautiful !!!
    This kind of Clematis would be perfect for me...:)
    Practically, in my garden I have only green and white flowers.

    Thank you...:)

    SvarSlet
  8. Den er vidunderlig, og havde jeg et opvarmet drivhus, ville den afgjort blive inviteret inden for, men det har jeg ikke, så jeg holder mig til de nemme.

    SvarSlet
  9. Orv, hvor er den flot. Den er jeg parat til at installere i stuen.
    Tror jeg vil gøre mig et forsøg :-) Lisbeth K

    SvarSlet
  10. Kære Claus.

    Det er vidunderlige clematis, du viser. Jeg orker ikke længere, kæmpe med planter, der ikke kan lide at være hos os. Det vil jeg ikke spilde mere af min ungdom på. Men tænk om de var hårdføre <3 <3 <3 Jeg vil istedet, sætte min lid til indkøb af Lovechild, som jeg har været ulykkelig forelsket i, siden første gang, jeg så den hos dig. Alene navnet er dragende........

    Knus og bedste tanker

    SvarSlet
  11. Hej Claus
    Jeg har haft Alba Plena et par år i mit opvarmede drivhus, hvor temperaturen ikke kommer under 5 grader. Jeg købte den på Ledreborg Livsstilsmesse, hvor jeg fik den billigt sammen med to andre klematis, som stod og så lidt triste ud. Sælgeren sagde, at planterne var fra Kanaløerne og ikke tålte frost. Den ene Klematis døde hurtigt, men Alba Plena er overlevet, og har blomstret, selv om den ikke er blevet så stor, og døjer lidt med bladlus. Til gengæld er den tredje klematis - en siboldii - helt fantastisk. Den er også hvidgrøn i udspring men med en fyldt blå krave i midten, når den er fuldt udsprunget. Den har blomstret siden jul og står lige nu med over 20 blomster og knopper.

    SvarSlet