’Over hvad mon?’ – er der sikkert nogle, der tænker.
Jo, jeg undrer mig over, at man så sjældent oplever den forårsblomstrende prærielilje, Camassia, i danske haver. Den er så fin sammen med allium og tulipaner.
Prærielilje har været en del af sortiment i Bilka, så jeg satser på, at nogle efterhånden får dem indført i haven. Hvis ikke snyder de i den grad sig selv for en meget fin oplevelse.
De fine spir dukker nemlig frem år efter år.
Jeg kan for øvrigt fortælle, at arbejder med ’Romantiske haver’ skrider planmæssigt frem. Omkring fire hundrede sider bliver bogen på.
Jeg havde satset på, at bogen kunne udkomme sidst i april, men som det ser ud nu, bliver udgivelsen cirka 10. maj. Jeg håber og tror på, at bogen er værd at vente på.
Søndag og mandag er jeg til børnebogmesse i Bologna, og tirsdag morgen sætter jeg kursen sydpå.
Hen over påske er jeg i Tyskland, Belgien og Holland for at fotografere til en bog med titlen ’Forårshaven’, der udkommer næste år.
Midt/sidst i næste uge er jeg hjemme igen, og jeg regner så med at skulle bruge en uges tid på at gøre ’Romantiske haver’ klar til tryk. Så snart den er sendt af sted, kører jeg atter sydpå for igen at fotografere.
Jeg glæder mig også til ind imellem at nyde min egen have. Herligt ...