Påsken – en rigtig forårsfest

I min ‘Claus Dalbys forår’ har jeg valgt også at komme med forslag til påskepynt. Malede æg, gækkebreve, buketter og meget andet.

 

 

20140404_162635 20140404_162924

 

Det er som om, vi ikke mere pynter så meget til påske. Og det vil jeg gerne lave om på.

 

20140525_122423

 

Når jeg skriver bøger, har jeg mange mennesker med på sidelinjen, og her vil jeg gerne nævne et par stykker.

 

20140322_144812

 

Se f.eks. de smukke gækkebreve. Dem har jeg ikke selv klippet; det har Francis Jordt fra Ribe. Tænk en gang – han klipper dem på bestilling. Besøg Francis’ hjemmeside.

 

20140525_191928

 

Gækkeversene er skrevet af Christina Korsgaard. Og hun er også mester for de smukt kalligraferede æg.

 

20140525_191333

 

Christina tager også imod bestilling. Besøg Christinas hjemmeside eller hendes Facebookside.

 

20140525_193500 20140525_123129

 

De ensfarvede æg er der mange, der har kommenteret. De er malet med farver fra det kendte engelske firma Farrow & Ball. Det er muligt at købe små prøvedåser fra Tapetcafe i Hellerup.

 

20140404_154754

 

20140517_170814

 

’Claus Dalbys forår’ er fra i dag i boghandelen, og jeg er rigtig glad for alle de positive kommentarer, jeg allerede har fået.

 

Se hele bogen her.

 

20140401_160032

15 kommentarer:

  1. I mange år var Påske min hadeårstid. Som chocolatier handler alt om æg - samme form, forskellig str - i laaang tid! Nu er det en yndlingstid. En tid til at byde foråret velkommen og svælge i pasteller ovenpå Julens kraftige rødt, grønt og guld. Alting spirer og lærken forsøder solstrejfede dage. Gækkebreve klippet af barnehænder med håb om et chokoladeæg i belønning. Det er da en sød tid - ikke mindst for os havetosser, der efter en lang vinter med "armchair gardening" dufter muld, gødning og chancen for stive rygge, sorte negle og røde næser.

    Forårsbogen er ikke mindre end et MESTERVÆRK! Det kan jeg med stærk overbevisning sige - efter med dirrende hænder, at bladre bogen igennem (jeg kan nemlig ikke holde spændingen ud ved at vende sider efterhånden som jeg læser) og med holdt åndedrag, lade mig gennembombe af farver og former, så jeg var helt ør af lykke! Det er et blomstereventyr fortalt i billeder :-) Det er sådan en bog man ønsker at forære alle, bare for at se regnbuen lyse ind i modtageren, når bogen åbnes. Jeg medbragte den til Københavns mest triste betonbygning og der på 15.sal, fyldte den en syg kone og hendes datter med eufori og ivrig blomstersnak. Tror hellere at påskeægget iår må ha bogform :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Cendie - jeg har sagt det før, og gør det gerne igen og igen. Du kan om nogen sætte bogstaver sammen. Tak, tak for dine søde og rosende ord. De glæder ...

      Slet
    2. Wooop - "rød i bærret" og meget lille, men MEGET stolt takker jeg af hele mit hjerte. "Hvor er nu mit lommetørklæde" inden glasuren bliver alt for fortyndet.

      Slet
  2. Kære Claus.

    Ja, påsken er en rigtig fest. En genopstandelsesfest. Men det er din nye bog sandelig også. Jeg er SÅ begejstret for Claus Dalbys Forår. Den bliver min nye sjæleoase. En lysende forårsoase, som jeg vil flygte ind i, når tristesse og vintermørke sænker sig over mig. Når livet gør ondt, og jeg har brug for at finde lindring i skønhed og harmoni.

    Det er helt ubegribeligt, at der er SÅ megen skønhed at hente i een bog. Bogen er så lysende sprængfyldt med forventningsglæde, fortrøstningsfuldhed, livsbekræftelse og løfter om gode eller bedre tider. Den bliver helt sikkert een af mine yndlingsudgivelser fra din hånd. For mig er den bog bare SÅ fuldendt. Hvad æstetik angår, synes jeg, den er helt udenfor kategori. Den er af en helt særlig fin kaliber. Dine billeder er rendyrket poesi og det er en stor kunst, at kunne indfange poesi med et kamera. Farverne, formene, elegancen, stemningen, lyset, opstillingerne, detaljerne, det det skrøbelige og forårsdelikate gør bogens billedside til en meget stor og næsten bevægende oplevelse. Teksten har jeg endnu til gode, at dykke ned i. Men billederne taler helt for sigselv og suger mig ind i et drømmende og poetisk univers, hvor blide forårspasteller udtrykker formfuldendt harmoni.

    Jeg elsker foråret. Og jeg elsker påskerier. Jeg bliver fuldstændig blæverblød om hjertet, når jeg ser de graciøse gækkebreve, de poetiske og kønne gækkevers, de smukke gamle chokoladeforme, din blå forårsdrøm af en borddækning. Jeg nyder, at du kommer rundt om stort set det hele: Kortmageri, kransebinderi, smukke vers og digte, buketter, haven, væksthusudsmykning, tablauer, kunsthåndværk, detaljer, æg, fjer m.m. Bogen har DET HELE og lidt til....og meget mere.

    Ja, Claus...min begejstring vil ingen ende tage. Jeg kan varmt anbefale alle at forkæle sigselv med denne vidunderlige stemningsfyldte hyldest til foråret.

    Thumbs up! Sikke en smuk og omfattende forårssymfoni, du har komponeret, Claus. Her må selv den tonedøve bøje sig i støvet.

    Knus og stort tillykke

    SvarSlet
  3. Kære Tante - der findes mennesker, der ikke er i stand til at udtrykke begejstring. Det er virkelig et handikap. Selv prøver jeg at være positiv, men jeg når dig ikke til sokkeholderne. 'Hvor kommer alle disse skønne ord fra?' tænker jeg gang på gang, når jeg læser dine altid fængende indlæg. Du forstår om nogen at sprede glæde og humør. Tak fordi, du er til og fordi, du er som du er ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Tante er en muse af dimensioner og i alle aspekter. Der er solskin, ubeskrivelig glæde og 26 grader i alt hun skriver - jeg stemmer i - TAK for Tante!

      Slet
    2. .......En muse er en pligtopfyld`ne lille meteor. Hun er altid på fart mellem himmel og jord. Hun kommer, når der kaldes..........øh ......tralalulalulalej...!

      Søde Cendie, jeg har ligesom fornemmet, at du er en stor elsker af gamle danske filmklassikere. Du kan dem jo stort set udenad rent replikmæssigt:o) Derfor får du denne lille sang af mig. Desværre må du nøjes med min gutterale og hæse brumbas. Men tænk om jeg havde kunnet lade Bodil Kjer synge den for dig.
      Ja, dengang fandtes der v-i-r-k-e-l-i-g store danske filmdivaer.

      Tusind tak for dine altid så søde ord.

      Knus

      Slet
  4. Jamen søde Claus da, nu begynder jeg, at svede ud af øj`nern:o) Tusind tusind tak og i lige måde, soulmate.

    Flere knus.....så mange, at du vil finde det pinligt:o)

    SvarSlet
  5. Tillykke Claus. De billeder sælger den på stedet til mig.
    Jeg er sikker på at jeg også kan finde gode ideer i din forårsbog til bordpynt til dagen alting efterhånden peger hen imod: Konfirmationen af den ældste! Nøj hvor jeg glæder mig. Både til dagen i sig selv, men også til at planlægge den i selskab med din bog. De der lyseblå forglemmigej, dem havde jeg allerede nedfældet på indkøbslisten, men jeg kan se at der er meget mere at komme efter.

    I dag nød jeg turen ud forbi Riisskov med alle de grønne ramsløg der titter op i skovbunden. Skønt med solskinsvejr og milde temperaturer. Jeg er SÅ parat til foråret :-)
    Hvor er du heldig at du kan følge skoven dag for dag.

    Kærlig hilsen
    Lisbeth K

    SvarSlet
  6. Fantastisk dejlige billeder - nu KAN det da kun blive forår! :-) Tak for linksene - dem vil jeg lige tjekke ud;-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  7. Så många fina buketter och Påskfärger du har pyntat med. Jag gillar Påsken men eftersom mannen jobbar borta oftast de helgerna firas den hos barn och barnbarn.
    Ska minsann göra en fin vårbukett och ta med så vackra som de är.
    Önskar dig en fin mitt i veckan
    Meta

    SvarSlet
  8. Glæder mig stadig til Forårsbogen. Bestilte den for en uge siden - men er desværre ikke kommet endnu.
    Venter med spænding :-).
    Kh Tina Aa. Larsen

    SvarSlet
  9. Er det dig Betterøv i Glyngøre?

    Knuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuus

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det er det skjønne kvinde. Og bogen er kommet i dag - jubiiii

      Slet
  10. Jaaaa det er skjønne tante min. Og bogen kom i dag -- jubiiiiiii.
    Knus og kram

    SvarSlet