I morges klokken 7.30 satte jeg det sidste punktum i Romantiske haver. Jeg skrev og skrev og skrev hele dagen i går og derefter hele natten. Endelig var jeg færdig.
Det var en rigtig skøn fornemmelse, og jeg sov nogle timer i formiddags. Bogen udkommer 12. maj. 396 sider i alt spækket med indtryk fra de skønneste romantiske haver, jeg kender i Europa.
Men! Jeg hviler ikke på laurbærrene. I morgen kl. 6.20 flyver jeg fra Billund til England for at fotografere Beth Chattos berømte woodland garden til min forårsbog, der udkommer i begyndelsen af 2016. Jeg håber, at vejret arter sig sådan, at jeg kan flyve tilbage til Billund i morgen aften. Men det kan godt se ud som om, at solen kommer til at skinne fra en skyfri himmel. Det betyder så, at jeg bliver nødt til at blive og fotografere i morgen aften og så igen meget tidligt tirsdag morgen.
Egentlig havde jeg regnet med at være på Hermanshoff sidst på eftermiddagen tirsdag, men det kan jeg selvfølgeligikke nå, hvis jeg først kommer fra England på tirsdag. Det er trods alt en køretur på små tusind kilometer.
Når jeg har fotograferet på Hermanshoff kører jeg videre til Holland, og jeg regner med at være væk til sidst i næste uge. Herligt!
Som I opdagede tog jeg for første gang nogensinde et par dage fri fra bloggen i denne uge. Jeg blev simpelthen nødt til det, fordi jeg de sidste uger har arbejdet samtlige vågne timer og skrevet til langt ud på natten eller morgenen. I skal endelig ikke have ondt af mig, for så jeg bare længe!
Det er et par ugen siden, jeg modtog Eva Gravesens bog Haveelskernes haver, som jeg ser frem til at kigge noget mere i. I ved sikkert godt, at den er udkommet. Ellers kan I læse mere her.
En anden bog, jeg også har modtaget, er Nina Ewalds Kreativt genbrug. Ideer til haven. Den glæder jeg mig også til at bladre i. Læs mere om bogen her.
Hold da op, hvor har du fart på.. Og som du dog har knoklet! Men jeg glæder mig meget til at få fingre i dit nye værk..
SvarSletGod tur til England og tag en masse gode fotos af Beth Chattos paradis..
Mvh
SuK
Jeg glæder mig virkelig meget til lige netop den bog, den har en virkelig skøn tema, og så smukke haver lige efter min smag. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange hemmelige haver du mon kan nå at opdage på den "lille" tur til Hermanshoff.
SvarSletJeg har skrevet om de to ovenstående bøger på min blog, jeg er meget begejstret for dem.
Kære Claus - godt at vide du har det godt - nogen gange tænker jeg : gad vide om der er sket dig noget - men ved jo at du er en travl herre - så vi kan jo ikke nå det hele - men du aner ikke hvor jeg glæder mig til bogen - så ser Jørgen mig nok ikke så meget når jeg går igang m at se billeder og læse - men rigtig god tur rundt - glæder mig til at følge med - kom sikkert rundt og hjem igen
SvarSletKh Anita og Jørgen
Kære Claus.
SvarSletHold da op for en fart du har på!!! Men vi har indtryk af, at du også nyder det.
Vi ønsker dig en rigtig god tur til England og håber på godt foto-vejr.
Vi glæder os rigtig meget til din nye bog om Romantiske haver udkommer.
Kærlige tanker fra John og Eliane
Kære Flittig-Hans.
SvarSletMens du lander på engelsk jord, sidder jeg her og filosoferer over, at du bestemt ikke er halv vestjyde for ingenting. Jeg kender ingen, der så stålsat og viljefast kan knokle igennem som dig. Du nærmest b-i-d-e-r dig fast i en opgave, og slipper den ikke, før den er 100 % løst. Og når det sidste punktum er sat, siger du på din sangvinske facon: "Så!..... Så er det til en side!" Og straks kaster du dig ud i nye eventyr og kæmpestore projekter.
Hvor er det godt gået, Claus. Du har så meget på hjerte. Så mange smukke ting, du gerne vil formidle. Jeg kender rigtig mange ildsjæle, men ingen der brænder så meget som du. Jeg ser utroligt meget frem til at få "Romantiske Haver" i hænderne. Jeg vil nyde hvert et ord, hvert et billede, - ja hvert et komma i dit nye store mesterværk.
Allerede nu har du gang i næste store værk, og det lyder rigtig spændende. Jeg er meget meget spændt på at se billeder fra dit engelske lynvisit. Skulle vejret nu ikke arte sig efter en havefotografs hovede, så vil jeg sige, at England jo bestemt ikke er det værste sted, man kan strande en ekstra dag eller to.
* * * * * * * * * * * * * * * * * *
Nina Ewalds nye bog, har jeg endnu også til gode, at læse.
Eva Sandner Gravesens første bog, har jeg allerede haft den store glæde, at læse. Det er en meget smuk, stemningsmættet og sanselig bog, fyldt med Evas umanerligt dejlige karakteristiske intense og udtryksfulde billeder. Jeg kan på det varmeste anbefale alle med hang til Paradis-stemning og sanselighed, at læse denne passionerede havebog. Eva er ligesom Claus en fantastisk fotograf og grafiker. Hvor er det herligt, at solen kan skinne på jer begge, Eva og Claus.
Claus, kan du nu køre pænt, passe rigtig godt på digselv på alle måder og hvis jeg må være rigtig irriterende, kunne jeg da godt ønske mig en dag med silende regn eller skarp blændende sol i det engelske idag, så du kan få sovet mindst 16 timer i træk. Hermannshof og de andre havejuveler er ligeså smukke efter et par dages fotoshootudskydelse. Vi holder af dig, din ustoppelige lille arbejdshest.
Knus og kærlige tanker fra Pyller
PS: Jeg har en umanerlig lyst til at slikke på billedet af forsiden til "Romantiske Haver".....UHM... det friske syrligt grønne i rosenbladene, blandet sammen med den duche farve i flødehimlen ..... tilsat søde lyserøde marengsroser, er ustyrligt appetitvækkende og harmoniske ingredienser i en uovertruffen dessert.
SvarSletLækkersultne glubske blikke og flere knus
Du er ustyrlig morsom Fru Grøn!
SletLene
Rigtig god tur rundt!
SvarSletJeg glæder mig helt vildt til bogen!
Lise
Spændende - det kan kun blive smukt!
SvarSlet- Anne
www.venterpaavin.blogspot.com
Du er godt nok en aktiv Herre :-)
SvarSletMen det er også meget spændende alt det du har gang i.
Glæder mig til din bog, sikkert fyldt med de smukkeste billeder.
Rigtig god rejse og fotooplevelser :-)
Kære Claus
SvarSletTillykke med at du blev færdig med bogen. Det er en bog, som jeg ser meget frem til at læse og lade mig inspirere af. Og nu hvor vi er ved det - jeg mangler en bog om den engelske cottagegarden-stil, men praktiseret i Danmark. En sådan bog mangler på det danske marked. Mon ikke, vi er mange, som ville kunne drage nytte af en sådan bog? Håber den kommer på din to-do-liste:-)
Kh
Anna
Kære Anna
SletJeg har stærkt på fornemmelsen, at Romantiske haver indeholder masser af cottage-agtige haver.
Glæder mig til denne skønne bog udkommer
SvarSletKære Claus
SvarSletVi er nok mange der glæder os til den romantiske bibel, som kommer lige om lidt. Kan allerede nu høre englelyd og se billederne for mit indre øje.
STOR TAK for omtale af min bog, - Det var meget pænt af dig.
Jeg ønsker dig vilde og inderlige blomstrende oplevelser i det skønne England.
Pas godt på dig selv derovre, - vil VIL ikke have at de bliver alt for glade for dig så de snupser Danmarks ukronede havekonge. ;)
knus
Eva
evigglade.blogspot.com
Tak Claus, nu lader det til, at jeg får læsestof nok til et stykke tid. Herligt.
SvarSletJeg har ofte ønsket, at din energi og flid kunne hældes på flasker og sælges. Det ville være et produkt, som jeg afgjort ville være liebhaver til. Du kommer afgjort ikke sovende til det, men husk alligevel at fange nogle zzzzzs.
Det bliver den skønneste 12. maj i flere år :)
SvarSletEt stort til lykke med den nye bog - en sand perle. Og forsiden oser simpelthen af romantik.
SvarSletKjærligst Hannemor