I går var jeg lige et kort smut i England for at fotografere Beth Chattos imponerende skovhave. Og som I ser, fik jeg fine billeder med hjem.
Jeg var på pletten ved sekstiden, men desværre var det noget overskyet til op ad dagen, så det kunne jeg godt have sparet mig.
Jeg har lige ved at opgive at få solstrejf på billederne, men først på eftermiddagen blev jeg atter en gang tilsmilet af heldet. Sol i passende mængde – ikke for meget og ikke for lidt – skabte den rette stemning.
![]() | ![]() |
Herligt, for jeg havde nemlig bestilt fly retur i går aftes. Havde vejrguderne ikke været med mig, kunne jeg være blevet nødsaget til at blive.
![]() | ![]() |
Heldigvis kunne jeg holde min tidsplan, der går ud på at fotografere Hermannshof i morgen tidlig, mandag.
![]() | ![]() |
Jeg er ankommer her til aften og skal ’møde’ klokken syv i morgen tidlig sammen med gartnerne. Jeg ville meget gerne være kommet tidligere, men det lod sig desværre ikke gøre.
Beth Chattos woodland garden er i en klasse for sig, og jeg er så glad for at have den med i Forårshaven, som jeg har døbt min næste havebog. Jeg satser på, at den udkommer næste januar, eller senest februar.
Det dygtige gartnerteam fortjener al mulig ros. En have i særklasse er det.
Hvis jeg får taget billeder af Hermannshof i det rette lys i morgen tidlig, sætter jeg kursen mod Maastricht.
Vi får se.
Kære Claus
SvarSletOh så skønne billeder. Miliegræs, bregner og hosta i smuk harmoni. Hvor må det være dejligt at være dig med alle de betagende haveoplevelser.
Beth Chattos have ligner på mange punkter din egen forårshave, hvilken er helt vidunderlig smuk.
Fortsat god tur.
Knus Iris.
Virkelig smukt, tænk at det kan være så frodig her om foråret, jeg glæder mig til at høre mere om din kommende bog.
SvarSletKære Claus - det ser fantastisk ud - helt imponerende - så fantastiske forårs farver - smukt - fortsat god tur rundt og kom godt frem der hvor du skal hen - følger spændt med
SvarSletKh Anita og Jørgen
Det var dog et dejligt sted - skoven ser nærmest "vild" ud, men der er helt sikkert lagt mange timer i det. Jeg er meget begejstret for alle de blå forglemmigej. Jeg har selv et par staude forglemmigej - men jeg synes nu ikke de breder sig sønderligt. Godt du fik solen og lyset med.
SvarSletKjærligst Hannemor
Trevligt att se, det var många år sedan jag var där sist, är nog dags för ett nytt besöl snart igen! Tack för fina bilder! :) Mia
SvarSletDu er en gudsbenådet fotograf Claus! Godt at vejrguderne også ved det så de husker at tage hensyn til dig :-)
SvarSletBeth Chatto er i mine øjne helt uden for kategori. Haven er så flot og så anderledes end andre engelske og jeg er helt enig i at gartnerteamet skal roses til skyerne. Hvor må det være spændende at følge denne have med få ugers mellemrum.
Held lykke med vejret i dag og i morgen også.
Kærlig hilsen, Lisbeth K
Kære Claus.
SvarSletHvor er der smukt i den have. Det er altså den smukkeste tid på året, den rører mig helt ind i sjælen.
Dejligt at du fik lyset og solen med dig.
Fortsat god rejse.
Kærlige tanker fra Eliane
Kære Claus
SvarSletDejlige billeder fra skovstien. De lyseblå prikker må være forglemmigejer. Herligt. Du skriver her ovenfor "først på eftermiddagen blev jeg atter en gang tilsmilet af heldet", hvilket får mig til at tænke på dit motto, ordsprog eller hvad sådan noget hedder, som er: ’Held opstår, når flid og muligheder krydser hinanden’. Flittig er du, og du sørger også selv for, at mulighederne opstår. Herligt igen :-)
Hvor er det dog en skøn have! Det tilfældige og skødesløst elegante look, som kræver stort overblik for at realiseres..
SvarSletEr det Lundgylden, man kan se på 3 billede i rækken?
Den har jeg selv kastet frø af i min lille woodland-garden, og den venter jeg mig meget af.
Ved nok, at man skal vente i flere år på plante og blomster.
God tur til det tyske/hollandske.. Vi andre følger spændt med i, hvor du nu skal hen.
Mvh
SuK
Sikke en eventyrlig skovhave. Det ser så naturligt ud, at det er svært at forstille sig, at der er folk til at passe det :-)
SvarSletK.Gro