Nyt fra Havefolket

Det er ikke første gang jeg roser Havefolket.com.Det kan ikke gøres for ofte,  for det arbejde Karina, Lone, Marianne og Lene lægger i deres blogmagasin, er ganske enkelt imponerende. Standarden er uhørt høj; både hvad ord og design angår.

 

06-07

 

Som mange af jer vil vide, har de fire gæve piger et par gange før udgivet et trykt magasin, og jeg var meget, meget begejstret, da jeg i april modtog det seneste. Jeg ved om nogen, hvilket kæmpe arbejde der bliver lagt i et projekt som dette. Det bøjer jeg mig i støvet for.

 

14-15

 

Nu er endnu et magasin – Sommermagasinet – på vej, og det er tid til at forudbestille det, hvis I vil sikre jer et eksemplar. Havefolket fortæller, at de ikke trykker et ekstraoplag, så derfor skal I slå til nu for at få magasinet med ud i hængekøjen, havestolen eller i feriekufferten. Det er værd at bemærke, at magasinet kun findes i trykt udgave og ikke digitalt. Opslagene her er kun smagsprøver.

 

40-41

 

Som tidligere trykker Havefolket kun det antal magasiner, der er bestilt før deadline, der denne gang er den 1. juni 2015.

 

46-47

 

Bestil magasinet her.

 

01

5 kommentarer:

  1. Kære Claus
    Tusinde tak for din flotte omtale om magasinet som vi glæder os gevaldigt til at få sendt afsted til trykken :-)

    God pinse
    Fra Karina

    SvarSlet
  2. Ja, at pigerne er dygtige hersker der ikke tvivl om. Og nu sidder jeg så her og ærgrer mig over, at jeg ikke fik bestilt sidste skud på stammen.

    SvarSlet
  3. Glæder mig meget til man kan købe magasinet i løssalg.

    SvarSlet
  4. Rosen til "tøserne" er helt fortjent.

    SvarSlet
  5. De gør det super godt!
    Mvh Henrik

    SvarSlet