Jeg har altså ’noget’ med grønne blomster, og lige nu glæder jeg mig over den statelige kvan, Angelica archangelica, der trods sin højde på et par meter alligevel er forholdsvis diskret.
Det skyldes først og fremmest plantens helt igennem grønne farve.
Gennem snart tyve år har det hvert forår været en tradition, at jeg pynter med forårsløg i krukker nede ved vejen.
I år fik løgkrukkerne følgeskab af bladvækster – overvejende hostaer.
Mange mennesker bemærker opstillingen og giver den pæne ord med på vejen.
Det skønneste er, at vi aldrig har set skyggen af hærværk eller tyveri.
 |  |
Når jeg har gæster i haven, svarer jeg på mange spørgsmål, og det er kun i hyggeligt. Heldigvis har jeg i de fleste tilfælde svar på rede hånd.
Et af de spørgsmål, jeg ofte har fået de sidste par dage, er, hvad det er for en vækst, man ser opstammet i bunden af haven.
Det er den limegule tretorn, Gleditsia triacanthos 'Sunburst', der i den grad lyser op med sin skærmformede vækst.
Træerne blev plantet for et par år siden og er stadig en smule spæde. Jeg glæder mig til, at de får mere statur.
 |  |
De lyser i den grad op og bidrager til havens grafik.
Folk, der besøger haven, bemærker ofte vore kallaer i krukker.
 |  |
De har efterhånden nogle år på bagen og overvintres frostfrit i væksthuset.
Tidligere var der mange, der forbandt kallaer med begravelser, men den tid er vist ovre.
Jeg gør i hvert fald ikke ...
Mange af mine krukkearrangementer er så småt ved at finde deres form. For eksempel som her foran det nye drivhus.
Indtil nu er det en forholdsvis spæd start, fordi de forskellige krukkevækster ikke rigtig er kommet i gro.
Det skyldes naturligvis det kolde forår.
 |  |
Alligevel tror jeg godt, at I kan fornemme farveholdningen, der kun lige er i sin vorden.
Det er som tidligere varslet Kenzo-farver = pink, purpur, lavendel, violet, lilla, lime og orange.
 |  |
 |  |
Det bliver først rigtig godt, når dahliaerne, der indtil videre er ’opmagasineret’, begynder at blomstre.
Jeg glæder mig ...
 |  |
 |  |
Lige nu glæder jeg mig ikke blot over de smukke nordens oliven, Pyrus salicifolia, men også over den skønne uldpil, der er plantet for foden af træerne.
 |  |
Uldpilen, der på latin hedder Salix lanata, bliver altid bemærket i haven.
Og det forstås, for den er med sit sølvfarvede løv uhyre delikat.
Fra min sidste tur til Belgien og Holland har jeg stadig en del haver på ’lager’, som I ikke har set.
Denne lille perle tilhører Johannes og Anneke Meinhardt, der bor i det nordligste Belgien, få kilometer fra den hollandske grænse.
De kalder deres charmerende have for Het Kleine Paradijs in Boekhoute, og det er da også et lille paradis, vil jeg gerne skrive under på.
 |  |
At have udsigt til kirken må være dejlig trygt, og når den så tilmed næsten ligger i ens baghave, er det blot et ekstra plus.
Rent designmæssigt kan jeg rigtig godt lide haven, og den smukke pavillon, der ligger modsat huset, er yderst charmerende.
Dag for dag, time for time, bliver de forskellige steder i haven perfektioneret, og som I så forleden, er der blevet gjort hovedrent i det nye drivhus. Ja, det kalder vi stadig huset, selv om det snart er tre år gammelt!
Som I kan se, rummer huset mange skatte, og der kommer hele tiden nye til. Men jeg må nok erkende, at jeg snart bliver nødt til at stoppe op. Eller give noget væk!
Når folk bemærker, at der er mange ting i drivhuset, plejer jeg at sige, at der er ti gange så mange i selve hovedhuset. Måske ikke helt rigtigt, og så alligevel ...
 |  |
I går kom flere tilplantede krukker på plads, og jeg nyder virkelig, når tingene står, som de skal.
 |  |
En psykolog kunne givetvis få rigtigt meget ud af en snak med mig. Jeg elsker orden, men er selv et frygteligt rodehoved. Det kan mine medarbejdere i den grad skrive under på.
Men når jeg sætter mig for at få skik på tingene, går jeg i gang med en sjælden ildhu.
Ønsker jer alle en rigtig dejlig (have-)dag. Er sikker på, at I også har travlt derude.
Indlæg
Alle kommentarer
