Et af havens mange rum

Igen og igen har jeg fortalt om, hvor vigtigt jeg synes det er med grafik og struktur i haven. I hvert fald i min!

 

claus20150910_121254

 

Gennem tyve år har jeg arbejdet med havens formgivning, og her har jeg haft uvurderlig hjælp fra blandt have- og landskabsarkitekt Kjeld Slot. Uden hans professionelle i bistand ville haven ikke have det udtryk, den har i dag.

 

claus20090925_124437

 

Da vi flyttede hertil for godt og vel en snes år siden, var der en swimmingpool. Den besluttede vi os på et tidspunkt for at droppe og i stedet give plads for et nyt haverum.

 

claus20150910_120932

 

Det var Kjeld, der for syv-otte år siden tegnede det nye rum, der fik navet The Sunken Garden

 

claus20150910_115723

 

Kjeld foreslog, at rummet skulle omkranses af træer, men var ikke helt sikker på, hvilke det skulle være.

 

Så kom jeg med ideen om, at det kunne være, paraplyformede avnbøg-træer, Carpinus betulus, som jeg så ofte har beundret i Holland. Det var Kjeld heldigvis med på.

 

claus20150910_121040

 

Alle vækster her – undtagen træerne – er plantet i krukker.

 

claus20150910_121008

 

Når jeg agerer på de sociale medier, er der ekstra stor bevågenhed, hver gang jeg viser billeder fra denne del af haven.

 

På Pinterest støder jeg ofte på billeder fra The Sunken Garden, som havedesign-glade brugere fra hele verden har taget til sig sammen med fotos haver, som jeg er utroligt glad for og stolt over at være i selskab med.

36 kommentarer:

  1. Hej. Det er meget flot og det er herligt at du viser mange billeder af denne del af din have. Jeg tror, du har inspireret rigtig mange til at forsøge sig med forskellige planter i krukker. Jeg har i hvert fald fået mod på at prøve mig frem med både forskellige stauder og sommerblomster i krukker og det går rigtig godt næsten hver gang. Det er altid spændende at se, hvad du har i krukkerne og man får mange gode idéer. Tak for det.

    SvarSlet
  2. Det är så otroligt vackert!! Och färgskalan.... Just love it!!
    Vänliga hälsningar
    Mats Andersson

    SvarSlet
  3. Din sunken Garden er virkelig fin, det var også et af de steder i din have jeg tog MANGE billeder. Kjeld er virkelig dygtig han ser ting andre ikke gør, og så tænker han ud af boksen det kan jeg godt lide, og med dine evner til at komponerer plante vækster og farver, kan det jo kun blive fint.
    Jeg kontaktede Kjeld i sidste uge, og jeg glæder mig rigtig meget til at få besøg af ham i min egen have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du endelig skrive om på bloggen.
      Lene

      Slet
  4. Jeg forstår godt, hvis der er ekstra bevågenhed omkring den del af din meget smukt opbyggede have :-)
    Du har ret, til en stor have er en havearkitekt nødvendig med mindre man selv har de evner.
    Du har skabt et smukt hjem og en smuk have og du laver den ene smukke bog efter den anden, det er et beriget liv at få lov at udtrykke sig smukt og æstetisk :-)
    Rigtig god weekend.

    SvarSlet
  5. Là, tout n'est qu'ordre et beauté, Luxe, calme et volupté. L'invitation au voyage. Charles Baudelaire

    SvarSlet
  6. Hej Claus. Jeg besøgte din have i foråret og synes netop dette rum i din have er superhyggeligt. God disposition at nedlægge poolen til fordel for denne ændring. Superflot, men et stort arbejde med alle krukkerne. Kh Henriette

    SvarSlet
  7. Det er et utroligt lækkert sanseligt dejligt og smukt rum du har fået skabt!
    Hvis jeg en dag skulle vælge en havearkitekt ville det uden den mindste tøven blive Kjeld Slot!
    Men må indrømme at du har provokeret mig til at klippe en hæk der kan stå som uklippet, og det tog mig nogle dage at vende mig til det nye udtryk, men du milde jeg er vild med det, så vild med det at jeg nu har klippet den for 2 gang, og noget der skal arbejdes videre på når de andre hække får en størrelse der er til at klippe. Kan allerede nu se at der er mange fordele ved at skabe den form for "orden". Tak for inspiration:-)

    SvarSlet
  8. Kære Claus.
    Da jeg kom første gang i din have for mere end 20 år siden var der græsplæne overalt samt et lille svømmebassin. Det er beundringsværdigt, at din have har taget en ændring til den nuværende.
    Der er klasse, grafik og en masse spændende tiltag, som haven ser ud nu - og altid er den i en glidende forandring - til stor inspiration for os alle.
    Kh
    Tante Oda
    Tante Oda

    SvarSlet
  9. Kære Claus Din have er vidunderlig men skulle man alligevel fremhæve noget er det denne del. Jeg tabte helt og aldeles mit hjerte til din sunken garden. Den er så ekstremt vellykket, en egentlig kombi af ind slæt, som tilsammen danner ro og dynamik, enkelhed og sprudlende udtryk på samme tid. kh Tina

    SvarSlet
  10. Kære Claus
    Jeg kan godt forstå, at du byttede poolen ud med din sunken garden, sikke et dejligt haverum - og hvor må det være skønnere at se ud på end en pool.
    Bedste havehilsner fra Sarah

    SvarSlet
  11. Din Sunken Garden er et område for ro og sjele-fred.
    Man får lyst til å sitte der og bare puste og sanse ... meditere ...

    Hilsen Britta (i solen i Norge)

    SvarSlet
  12. I det hele taget har du nogle meget velproportionerede og smukke rum rundt omkring på hele matriklen, og en blandt mange detaljer, som jeg især er forelsket i, er væggen i udekøkkenet med et par lysegule Lovechild ( ? ) clematis og på gulvet foran et par stålkasser med timian i to forskellige farvet .... foruden en statelig canna i potte på hjørnet. Det var også så smukt den junidag, hvor jeg var så heldig at få lov til at beundre din have.

    Mange, mange tak
    Jytte
    www.danishknitdeign.com

    SvarSlet
  13. Hej Claus, jamen din have som helhed og the sunken garden i særdeleshed kan da sagtens måle sig med de bedste.. Jeg har set en del smukke og bemærkelsesværdige haver i England efterhånden, og flere skal det blive..
    Men stemningen, sammensætningen og duftene i din er noget ganske særligt..
    Jeg tænker af og til, at nu kan han da snart ikke forandre mere, men så rydder du lige et langt bed med buske og planter noget andet.. Der er sørme virkelyst og drivkraft i dig!
    Og du spreder stor glæde og inspiration. Hver gang..
    God weekend til alle
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  14. Kære Claus

    The Sunken Garden er noget helt specielt. Både arkitektonisk og fra et tilplantnings synspunkt. Hvem er ikke begejstret for forsiden til bogen I potter og krukker? Denne del af haven er noget helt specielt. Ja-ja, hele haven er speciel med alle sine haverum. Men dette haverum har en vidunderlig ro og balance. Godt gået.

    SvarSlet
  15. The sunken garden er utrolig smuk og elegant og ideen med de paraplyformede træer eminent og alle de skønne 'anabelle' hortensiaer bløder op på smukkeste vis.
    Hvis jeg skal vælge et favorit haverum hos dig bliver det foran søjlepavillonen hvor purpursolhat og dobbelt violfrøstjerne boltrer sig:-)

    SvarSlet
  16. Din haver helt sikkert også noget af det smukkeste og derfor er det fuldt forståeligt at hele verden bruger den som inspirationskilde - hvor må du være stolt...:-)

    SvarSlet
  17. Din sunken garden är alldeles fantastisk. Utformningen, träden, växterna, ja, allt är perfekt!
    Hälsningar
    Katarina

    SvarSlet
  18. Kære Claus
    Det var da sjovt at se billede af svimingpolen og hvordan the sunken have har set ud m hæk
    Men det var også flot - men træerne nu er så flotte
    Kh Anita

    SvarSlet
  19. Kugler, spir, rette linjer, kuber og kvadrater er alle skønne former, der spiller op til havens organiske vilterhed. (Mon det hedder sådan: vilterhed?)
    -og samtidigt spiller The sunken Garden på endnu en tangent, nemlig niveau-forskelle, og gør den til et sted at føle sig lille og "puttet", omsluttet på en måde, der giver oplevelsen af haverummet en ekstra dimension. Plantevalg og gentagelser bidrAger til den rolige stemning, sammen med rislende vand. Alle burde have tilgang til et sådan sted.

    Jeg har ikke et sådant sted, men vil helt sikkert arbejde med niveau-forskelle i næste års krukke have, pønser på at lave en falsk sunken garden ved hjælp at fire murertreller, med krukker både ovenpå og foran, skabe symmetri og få mit eget lille refugiumeller atrium, med vandspejl og det hele. Bare et lille bitte et med hosta, kæmpeverbena, stedsegrønt og dahlia.
    Høstlig hilsen med store planer in mente
    Lene

    SvarSlet
  20. Kære Claus.
    Hvor er det morsomt at se det gamle billede med swimmingpoolen. Når man sidder og betragter The Sunken Garden, kan man næsten fornemme de små bølgeslag fra fordums pool og føle roen som opstår ved at betragte vand. Det er helt fantastisk at se de kæmpe store planter i baljer og kar. Alt er så harmonisk i former og farver.
    Rigtig god arbejdslyst med din Julebog.
    Kærlige tanker fra John Og Eliane

    SvarSlet
  21. Vilken förändring! Jag tillhör också dem som tycker att detta är den vackraste delen av din trädgård, Claus. Särskilt dina vidjehortensior är jag extra förtjust i, de passar så bra in i den strikta stilen trots att de ju är ganska busiga själva!
    Kram från Malmö
    Elin

    SvarSlet
  22. Kære Claus
    Det er enhver havearkitekts store ønske at de streger han trækker på papiret må bliver virkeliggjort af ejeren, med respekt for de tanker og idéer der er gjort om stedet. Men det er en endnu større drøm der bliver gjort til virkelighed, hvis ejeren har vilje og styrke og formår at bygge videre på de visioner, der var tiltænkt stedet og når han er i stand til at at gøre det til sit eget og løfte det op i en højere æstetisk sfære med sit eget personlige præg, fra den dag anlægsgartnerne forlader stedet. Arkitektur er en vigtig forudsætning for et vellykket hus eller en vellykket have. Men det må til en hver tid være husets eller havens ejer der besjæler. Og det har du jo gjort Claus! - For hvert år, og hver sæson, har du via dine tidligere erfaringer og erkendelser bygget videre, forfinet, forbedret og som du selv ynder at kalde det; perfektioneret. Det er denne indsats, der gør Den Hvide Have eller The Sunken Garden til noget helt særligt og specielt.
    Se DET må være en SAND drøm, for en hver havearkitekt.

    go weekend til dig
    Kjeld

    SvarSlet
  23. Kære Claus
    jeg forstår da godt at denne del af din have er verdensberømt for det er virkelig noget helt specielt. Og avnbøgtræerne giver struktur, uden at skygge for meget. Du har fået mig til at plante hortensia i krukker og bede- Limelight og Annabelle er nu et must for mig, Niveauforskelle giver bare så meget ekstra til stemningen. Hilsen og god søndag. Anne Marie

    SvarSlet
  24. Farverne, symetrien, frodigheden, stemningen, strukturen - det er helt umuligt ikke at elske The Sunken Garden!
    Zinksøjlerne, krukker, kugler og spir og de paraplyformede træer fuldender stemningen. Bassinet - glemte jeg nærmest, måske fordi det er så enkelt og helt selvfølgeligt for helheden.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  25. Verkligen roligt att få se före och efter. /Linda

    SvarSlet
  26. Dorte Paasch Pedersen Vejen13. september 2015 kl. 17.08

    Jeg har haft en havearkitekt ude og hjælpe mig med at få nogle stramme linjer i haven, så det hele ikke drukner i hinanden. Det var den BEDSTE investering, og jeg er så glad for, at jeg gjorde det - det kan jeg virkelig anbefale andre :) Selvom det ikke var Kjeld Slot er jeg meget meget tilfreds.

    De bedste hilsner
    Dorte Vejen

    SvarSlet
  27. Hej Claus
    Jeg synes simpelthen, at billederne fra The Sunken Garden er noget af det smukkeste. Det ser helt fantastisk ud på billederne, så det må være helt overdådigt i virkeligheden. Gad vide, om jeg nogensinde ville få noget lavet, hvis jeg sad inden for vinduerne og skulle arbejde - det ville være en udfordring.
    Hilsen Anita

    SvarSlet
  28. Det ser så ljuvligt ut!!
    Ett bra beslut med den nedsänkta trädgårdsrummet, sååå snyggt!
    Hjärtlig hälsning
    Mariana

    SvarSlet
  29. Kære Claus. Det er virkelig kønt med den hvide have, den beundre jeg virkelig,The sunken garden er helt fantastisk, så harmonisk. Kh. Anne-Grete.

    SvarSlet
  30. Det er et smukt rum du har skabt og så skønt når du skriver om indretning og arkitektur her på bloggen. Drømmer om en bog om havearkitektur fra dine hænder Claus!
    Birgitte

    SvarSlet
  31. Den pool kan jeg godt forstå måtte væk! The Sunken Garden er nok mit yndlingsrum i dit Eden.
    Han satte nogle gode streger, ham Kjeld Slot - og du har farvet heeeelt ud til dem på fascinerende vis. Det er et yderst sanseligt rum som indbyder til opladning og fordybelse. De "bløde" sten har man næsten lyst lige at lade fingerne glide over. At det er en krukkehave som kan skifte udtryk hvert år, er dybt inspirerende, for det viser din helt magiske kunnen udi frodig grafik og harmonisk struktur

    SvarSlet
  32. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet