Lys i mørket

Ja, jeg ved godt, at jeg gang på gang har fortalt om og agiteret for vækster med limegult løv.

 

claus20150823_133758

 

Men jeg gør det gerne igen og igen, for med løv i den farvetone kan man i den grad skabe spil mellem alt det grønne.

 

claus20150823_133615

 

En del limegult løv skifter hen over sommeren til mere grønt, men der er planter, der bevarer de limegule blade sæsonen igennem.

 

claus20150823_133650

 

Det gælder blandt andet den smukke løn, Acer shirasawanum 'Aureum', som jeg for nogle år siden plantede i vores woodland.

Det er træer, der vokser meget langsomt. Så jeg greb dybt i pungen og købte nogle velvoksne eksemplarer, som jeg glæder mig over, hver gang jeg går gennem skovhaven.

 

Jeg har bemærket, at en del er ved at få øjnene op for disse ’oplysende’ planter, og jeg arbejder da også på at skaffe et større sortiment af forskellige limegule vækster til Bilka næste år.

26 kommentarer:

  1. Det håber jeg lykkes - altså at få nogle til Bilka. For de er så smukke

    SvarSlet
  2. Hej Claus
    Håller med. Det är något speciellt med det gulbladiga. Dom kan både lyfta fram och bära upp. Det blir lite som vi säger "pricken över i:et"
    Vänliga hälsningar
    Mats Andersson

    SvarSlet
  3. Det ser godt ud, - også sammen med planterne med de mørke blade. Dejligt, med et udvalg til Bilka:)
    Vh. Mette

    SvarSlet
  4. Kære Claus.

    Sikke dog en pragtfuld overskrift. Og tak for oplysningen. De limegule nuancer er vidunderlige.
    Et pænt limegult sortiment i Bilka, lyder fristende, - så bliver det tid at slagte sparegrisen.

    Claus, hvis du eller I andre trænger til en tur ud i det blå på lørdag, så kunne udflugten evt gå til Flade.
    Vi åbner havelågen op, og byder på en kop kaffe/the og lidt sødt til den hule tand. Jeg er igang med at dulle haven op med høstgilde-stemning. Alle er hjerteligt velkomne. Læs mere på tantegrønshave.dk

    Rigtig god dag derude. Helst en lys een af slagsen.

    Kærligste hilsner og tanker

    SvarSlet
  5. Kære Claus.De limegrønne farver er jeg også blevet rigtig glad for....................har en lille Aureum.
    Så jeg må have tålmodighed til den vokser lidt til.
    Men har da også nogle smukke limefarvede alunrod både i krukker og bede.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
  6. Ja, på dette området er Claus en foregangsmann & læremester.

    Jeg la spesielt merke til virkningen av det lyse limegrønne bladverk i nest siste bilde i bloggposten : "Endnu en bemærkelsesværdig plante" ( skroll et par bloggposter ned for å finne den).

    Der er noen krukker helt framme, med noen ganske lave limgrønne planter uten blomster (!) , og det er utrolig hvilken virkning disse små innslagene av lime har for helheten ...

    Hilsen Britta (i et Norge badet i sol !)

    SvarSlet
  7. Kære Claus. Det ser rigtig godt ud med de limegule, de lyser godt op. Ser frem til at Bilka får dem.God dag til jer derude. Kh. Anne-Grete.

    SvarSlet
  8. Dorte Paasch Pedersen Vejen10. september 2015 kl. 12.30

    Ja det lyser rigtignok fint op. Jeg har selv flere hosta i en meget lys grøn farve, som lyser rigtig flot op.
    Ha' en god dag.

    De bedste hilsner
    Dorte Vejen

    SvarSlet
  9. Helle Aagaard, Sydfyn10. september 2015 kl. 12.44

    Sjovt limegult eller limegrønt... er der forskel ? ... nej vel det er nok bare lidt med hvad øjnene ser og opfatter. Uanset hvad så elsker jeg også denne farve løv hele året og som Tante Grøn skriver, så siger jeg også tak for "oplysningen" go' humor ikk'
    Mange hilsener Helle Aagaard, Sydfyn

    SvarSlet
  10. De er virkelig fine. Jeg håber, du finder lidt at vælge imellem til Bilka. Jeg er selv gået lidt udenom de limegule, da jeg er lidt nervøs for, om de kommer til at se "visne/tørkeramte" ud i mine ukyndige hænder - men tror da snart, jeg har fået mod til at prøve, for de er altså skønne på alle dine billeder.

    SvarSlet
  11. I min have er der ikke nogle planter, som er født med limegult- eller grønt løv. Men der er en del med disse farvenuancer alligevel, fordi jorden her er temmelig elendig (sandjord), og jeg ind imellem ikke får gødsket nok. Nogle planter bliver så lidt mere gullige end de egentlig skulle. Det ser imidlertid ret godt ud, synes jeg - Ghislaine de Féligonde roserne fx, som spiller fint sammen med det rødviolette løv på en pænt høj parykbusk, som igen står foran mirabelletræer for tiden overdådigt behængt med gule og mørkviolette, næsten sorte frugtjuveler.

    Glædelig sommer stadigvæk
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  12. I was untill today a quiet reader of your blog. And I'm always very impressed of your photos from your lovely garden and the garden visits. So many inspirations. I hope that you keep up this blog because I don't use instagram or facebook and I would be very sad if you wouldn't share your little paradise with us that way.

    Regards from Germany, Annett

    SvarSlet
  13. Dem er jeg også meget glad for. Har bl. a. en dejlig gulbladet parykbusk. Er spændt på, hvad du finder til Bilka.

    SvarSlet
  14. Fine billeder af den "oplysende" virkning. Jeg har også lagt mærke til at lime bliver mere og mere populært i haven. Selv går jeg dog uden om den, pånær nogle enkelte uundværlige blomster, da farven står ret dårligt til mit hus ;)
    Næsten sommerlige havehilsner fra Sarah

    SvarSlet
  15. Jeg drages af det limegrønne og har da også efterhånden lidt forskelligt i farven bl.a. milliegræs, som har dannet små tuer i et staudebed.
    Åhh...altså hvem kunne ikke tænke sig at bo lidt tættere på Mors her sidst på ugen - suk! Til gengæld skal jeg til diamantbryllup og hvem ved, om man nogensinde bliver inviteret til 60 års bryllupsdag igen, det hører vist snart en svunden tid til.
    Hilsen Pia og god fornøjelse til dem, som er så heldige at opleve Tante Grøns have på lørdag.

    SvarSlet
  16. Limegule blomster er skønne,,meen jeg har det stadig svært med gult løv og blade. Når jeg ser dine billeder så er det uhmm skønne men når jeg så står hos plantepusheren så kan jeg ikke se dem for mig , i min have, så ser de sygelige ud for mig. Men måske en dag går der et lys op for mig
    Håber I får godt vejr deroppe på Mors.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  17. Det er meget smukt. Jeg vil glæde mig rigtig meget hvis der kommer et udvalg i Bilka, for jeg synes, de er svære at finde.

    SvarSlet
  18. Det ser godt ud, Claus. Jeg har selv indkøbt et par limegrønne vækster til min have - netop inspireret af dig! Det er bla. den limegrønne Millium og en Blærespirea, og så kan jeg i øvrigt anbefale den lysegrønne Alunrod "Lime Marmelade" - den lyser også godt op.

    Mange hilsner - og god weekend
    - Sus

    SvarSlet
  19. Helle Aagaard, Sydfyn11. september 2015 kl. 09.11

    "Lys i mørket"... Hej Claus ved ikke om man må reklamere her på siden, men synes lige jeg vil orientere om, at DR1 er begyndt at sende HAVEN I HUNE fra 2003 igen. Første afsnit er allerede (og desværre) løbet af stablen her fredag morgen, men alle de næste afsnit skulle gerne følge de næste mange hverdage omkring 7.30 tiden.

    "Lys i mørke"t kan også være andet end limegule vækster, men dejlige gensyn med hyggelige Anne Just og ikke mindst en vis Hr Dalby - der var lige så fantastisk og inspirerende dengang som nu.

    Jeg synes alle I andre haveelskere også skal have den glæde og mulighed, så ved ikke om du Claus vil oplyse lidt om det og evt. kan linkene til udsendelserne komme ind under din fane omkring "HAVE TV"

    De allerbedste hilsner og beklager jeg først har fået dette skrevet nu.
    Helle Aagaard, Sydfyn

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle Aagaard, Sydfyn11. september 2015 kl. 09.14

      .. jeg mener selvfølgelig fanen "Radio/TV-programmer"
      knus

      Slet
    2. Av, det havde jeg ikke lagt mærke til. Tusind tak for den information! Optageren bliver fluks sat til.

      Slet
    3. Helle Aagaard, Sydfyn12. september 2015 kl. 23.17

      Ja velbekomme da Nette. :-) Det var også tilfældigt jeg opdagede det, men måske er min bøn blevet hørt. Har et par gange år tilbage skrevet til DR og ønsket dem genudsendt.
      Hacehilsner Helle Aagaard, Sydfyn

      Slet
    4. Har I lagt mærke til, at man også kan se udsendelserne dagen efter på computeren? Google dr.dk - vælg programmer - og kig under H.
      Det er jo ikke alle, som har mulighed for at sidde klar om morgenen.

      Men hvor er det ærgerligt, at DR er så fedtet med havegenudsendelser. Det skulle vel ikke være så svært at udskifte nogle af de taaaaaalrige andre (krimi)genudsendelser , og hvorfor kan man ikke derinde lære af Svensk TV. Derovre er man da ikke bleg for at vise den samme udsendelse fire gange i løbet af en uge, så alle interesserede har en chance.

      Suk!
      Jytte
      www.danishknitdesign.com

      Slet
  20. Kære Claus

    Du har fået mig til at åbne øjnene for det limegrønne i en sådan grad, at jeg nu har en del planter i min "´Syrlige Bolche Afdeling". Deriblandt netop en Acer shirasawanum 'Aureum', som står i krukke på 3. år. Det er et meget smukt træ, som jeg på det varmeste vil anbefale til enhver, hvadenten man har en kæmpehave eller blot en lille altan. De er normalt lidt pebrede i pris, så hvis Bilka får dem til salg til en rigtig Bilka-pris, ville jeg afgjort slå tid, hvis ikke jeg allerede havde et flot eksemplar.

    SvarSlet
  21. Det är mycket effektfullt med de ljusgröna bladen.

    SvarSlet
  22. Kære Claus
    jeg har prøvet med Druehyld et par gange, men den vil bare ikke bo hos mig. Så nu er jeg blevet lun på den fandens spadserestok du præsenterede for nylig. Jeg var i Tivoli her i ugen og de har på smukkeste vis plantet limegul/grønne bladplanter i krukkerne til at lyse op.Det er bare så flot. hilsen Anne Marie

    SvarSlet