Snart er det slut

Vi må se i øjnene, at havesæsonen 2015 går på hæld! En sæson med glæder og sorger. Ikke den allernemmeste.

 

claus20150915_091527_2

 

Nogle vil måske kalde sommeren for historisk dårlig. Det hænger i høj grad sammen med, hvornår folk har holdt ferie. Disse uger bliver ofte synonyme med årets sommer, og det er da fuldt forståeligt.

 

claus20150915_091746_2

 

Har man siddet i et sommerhus gennem et par uger, mens det regnede og stormede udenfor, er det klart, at det giver triste minder.

 

claus20150915_091721

 

Jeg hæfter mig mest ved det kolde forår og en del blæst, men alligevel synes jeg, at sæsonen har været ok.

 

claus20150915_092437

 

Kan dog ikke lade være med at trøste mig med, at sæsonen nok skal blive bedre næste år.

 

claus20150915_092524

 

’Almindelige’ mennesker, der ikke er så haveinteresserede, har nok svært ved at forstå, hvad det er, vi har gang i.

 

claus20150915_091810

 

Sæsonen igennem bygger vi op og rumsterer løs, for snart igen at begynde at pakke sammen igen.

 

claus20150915_091714

 

Er ret sikker på, at vi har godt af at gennemgå denne cyklus, og jeg kender ingen havefolk, der ville ønske, at det var havesæsonen hele året.

 

claus20150915_091638

 

Snart er det slut, og det kan jeg godt glæde mig til. For inden længe starter det hele forfra, og det ser jeg endnu mere frem til.

 

claus20150915_091613

 

Hvad med jer?

49 kommentarer:

  1. Dejlige billeder fra din have Claus. Du har ret i det hele, og jeg beundrer dig for, at glasset altid er halvt fyldt hos dig. Imponerende. Det har ikke været det bedste haveår, men skidt pyt haven har været dejlig alligevel. På denne årstid er næste års havesæson allerede gået i gang for mig, idet jeg pusler med, hvilke løg der skal i jorden, så haven til næste forår kan vise sig fra den bedste side. Jeg håber også meget på at få tid til at dele planter og flytte lidt rundt på nogle af væksterne, så haven kan blive endnu dejligere næste år. Jeg glæder mig allerede :-)

    SvarSlet
  2. Kære Claus

    Ja, jeg tror du har så ganske ret i at vi har godt af nogle vintermåneder hvor der ikke lige står havearbejde på programmet. Ved dog godt at du/I har gang i noget hele året. Her bliver dog bøgerne der har den højeste prioritet.
    Manden er begyndt at snakke om at tage træmøblerne ind (har nogle andre vi sætter der i stedet for) vi kan jo godt se at med alt det vand vi har fået går glansen lidt af herlighederne. Rosene er ikke rigtig kommet igang med deres anden blomstring.så det er lidt ærgerligt.
    Vi har været heldige at solen og varmen kom da manden startede sine tre ugers ferie, så det var dejligt.
    Men nu er det ligesom der er gået efterår i det og vi er begyndt at plante igen. Vi faldt lige over et parti hortensia 32 stk til meget billige penge og et nyt projekt så dagens lys, så godt manden har afspadsering og alm fridage i denne uge. Så han kan være gravemaskine.
    Vi skal jo være færdige i haven til din nye julebog udkommer.
    God aften, Claus

    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
  3. En af de skønne ting ved arbejdet i haven er nemlig lige præcis variationen over året.
    Forventningens og gensynets glæde er lige så store som øjeblikkets nydelse. I haven har man det hele.
    Jeg glæder mig også allerede til næste forårs hektiske aktivitet, til efterårets forfald og ro og til vinterens armchairgardening. Mens sommerens blomster nydes i fulde drag.
    Venligst

    SvarSlet
  4. Hvor fint at se det som en cyklus, vi har godt af, det synes jeg du har ret i 😊

    SvarSlet
  5. Jeg synes at det er rart med en pause til at samle kræfter og inspiration;) Jeg synes at det har været en god sæson på den måde at det kølige vejr har holdt på blomstringerne og så har jeg været på forkant med det hele i år.
    Dejlige billeder fra din have:)

    SvarSlet
  6. Lekre bilder :-)) Vi har hatt en flott sensommer og burde vel egentlig vurdere å flytte sommerferien til denne tiden :-D

    SvarSlet
  7. Ja, vintertid er hviletid for alle de skønne vækster i haven, og så får man lidt ro til at fundere over nye tiltag og udfordringer til næste sæson.
    Jeg har overrasket mig selv ved at så nye stauder af indhøstede frø.. De må gerne stå udenfor i vinter og komme i vækst til foråret..
    Her i maj såede jeg riddersporer.. 6 stk kom op, sneglene fandt de 4, men 2 er tilbage og der er blomst i den ene! Helt udenfor sæson..Lidt skørt, men ret dejligt..
    Må finde en kobberkrukke til dem inden foråret. Mon det findes?
    Tak for de skønne kig fra din dejlige have.
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  8. Efter nogle regnfulde dage er man nok tilbøjelig til at kalde sæsonen for tvivlsom. Ofte er vi meget påvirkede af det aktuelle vejr. Inden vi dømmer 2015 helt ude, synes jeg vi skylder at være taknemmelige over den milde vinter, der sikrede overlevelse af mange planter, og også sikret en rig blomstring af bl.a. Hortensia.

    SvarSlet
  9. Kære Claus.
    Der er da ingen ende på det der hedder have. Hele året igennemer der noget at nyde derude, gøre derude, lave om på, perfektionere eller ændre farver. Måske skal efteråret bruges til konstruktion af et dueslag, et haveskur eller noget tagrendebix. Er man udemenneske er vejret kun dårligt når kasketten blæser væk ;;0) Og vinteren skal stå i metalsløjdens tegn for jeg længes efter et aflangt spejlbassin
    som gemalen må stå for. THE GARDEN WILL BE EVEN NICER NEXT SUMMER ... håber vi
    Nu skal de mange pelargonier mm. snart i hus. Synes der er noget at lave hele tiden. Så går tiden med noget hyggeligt hvis man er sådan 'en'.
    Tak for smukke havebilleder. Mon der kommer puddersne på dine Gleditzia til vinter?
    Knus og kh.Iris

    SvarSlet
  10. I min have har sæsonen 2015 mest været præget af det havearbejde, jeg har været forhindret i at lave, så nu hvor sæsonen går på hæld, må jeg nok indse, at årets planer må vente til næste år, men så er der jo noget at glæde sig til - og planlægge påny.
    Men september er nu også en dejlig måned i haven, der er stadig meget, der blomstrer, frugten er begyndt at blive moden og samtidig begynder efterårsfarverne at titte frem. Og så skal der jo lægges løg og drømmes om næste forår ;)
    Sensommerhavehilsner fra Sarah

    SvarSlet
  11. At det har været et koldt forår kan vi nok alle blive enige om, men heldigvis har der da også været gode dage ind imellem. Her hos os har vi fået usædvanlig meget regn, og ja en del blæst også, men regnen har specielt mine Rhododendron været glade for, jeg forventer ekstra mange blomster næste år. Det er helt fint med en have pause syntes jeg, men den måtte gerne være knap så lang, jeg så gerne sommeren starte en måned før end den gør.

    SvarSlet
  12. Kære Claus

    Når man har en kolonihave, giver haveperioden sig selv. Faktisk er det sådan, at lige så fedt, det er at starte op, lige så fedt er det at lukke ned igen. Hver tid sin charme. I foråret klør det i fingrene for at komme i gang. Hele sæsonen arbejdes der løs. De kreative ideer popper op. Sidste års ideer blev ikke lige som forventet. Efteråret banker på. "Ommøbleringen" starter igen. Nu må den være der....Ha ha det fede ved det hele er..... man bliver aldrig færdig :-) Det er det skønne ved havearbejde. Nej, sommervejret har ikke været det bedste i år, men jeg kan se på det, jeg alligevel har nået i år, at der har været mange dejlige dage trods alt. Ha' en dejlig vintertid!

    SvarSlet
  13. 3 ugers ferie i juli, hvor haven må klare sig selv og kun krukker og drivhus bliver vandet, giver nok et lidt andet billede af sommeren. Haven var dejlig frodig og grøn at vende hjem til. Udfra den betragtning har sommeren været ganske god.
    Hvis nu vi igen kunne få lidt tørvejr og nyde den sidste rest af sensommeren (inden vi kan glæde os til jul), så vi kan få lagt en dejlig masse løg ja- så bliver haven helt sikkert endnu smukkere næste år.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  14. Som jeg har nævnt før, bor jeg midt imellem hav og fjord, hvilket betyder, at vandet meget ofte trækker regnen til sig således, at vi her på den smalle strimmel land glæder os over tørvejr, når andre er ved at drukne, og desuden er vi forkælet med mange solskinstimer. Jeg klager derfor bestemt bestemt ikke ....... det skulle da lige være over al den blæst, vi har haft!

    Nu er vi så gået i gang med at renovere vores 'store' (alt er relativt) staudebed. I flere år har det trods pleje, vandning og gødskning skrantet, hvad vi ikke har kunnet forstå ...... indtil vi læste i en havebog, at stauder skal fornyes/renoveres efter 3-7 år og iøvrigt behandles med sædskifte som en køkkenhave. Faktisk har jeg mange gange undret mig over, at de på de slottene og de store godser i England med få års mellemrum lægger deres bede om. I min uvidenhed anså jeg det for fråds, men indser nu, at det er, hvad der skal til, hvis man vil have sunde planter.

    Jeg håber altså at der ikke bliver al for megen væde i de nærmeste uger, for min havemand kan ikke lide at blive våd!

    Happy Autumn Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  15. Din have ser stadig flot ud. Jeg er med årene blevet glad for efterårshaven. Noget visner med ynde og noget blomstrer næsten på trods. Det bliver nu også dejligt, når det hele lukkes ned, og jeg kan begynde at planlægge, hvad der skal laves om næste år, så haven bliver endnu bedre.

    SvarSlet
  16. Kan godt mærke havetrætheden.. Gider ikke rigtig mere. Koncentrationen ligger mere indendørs nu. Lidt nye lammeskind, stearinlys og vindueskarmene fyldt op med nye grønne planter.
    Omvendt er jeg allerede begyndt at planlægge nye projekter i haven... En kort pause gør godt, men snart kan man ikke vente på de første spæde grønne spirer der titter frem, og fortæller at en ny sæson snart begynder...
    Mange sensommer hilsner fra Lise

    SvarSlet
  17. Så er det da nu, det hele begynder!
    Nye løg og store planer for næste år. Opstramning af bedene og flytning af planter. Efteråret kræver tid og kræfter, og så længe det ikke er alt for koldt, kan man højest blive lidt våd udvendig. Det er ihvertfald ikke noget problem at holde varmen.
    Tænk at man gider år efter år. Der gemmer sig ufattelige kræfter i en våd havedrøm.
    Hilsen Claus Hørlyck

    SvarSlet
  18. Utroligt flotte billeder fra din have:-)
    Jeg stortrives i de knapt så varme temperature, men sidder alligevel med en følelse af at være snydt lidt for sommer. Det positive er at vi kun har skullet vande køkkenhaven to gange, og at høsten er og har været en succes. Derimod har det i drivhuset manglet varmen, tomat-agurk-peber har ikke givet så meget så der kunne gemmes til vinter, og igen for vindruerne er helt overvældende, og de begynder at være søde:-)
    Jeg nyder vores skiftende årstider, og når jeg mærker efter vil jeg ikke engang undvære februar;-)

    SvarSlet
  19. Kender klart det med at sige, at næste år bliver haven endnu flotter en i år. Der er en charme ved at vi har de 4 års tider og dermed stor forandring i haven. Kunne måske nogle gange godt bruge en måned mere til at gøre ting klar inden vinteren, eller sådan føler man måske nogle gang, men ellers er det også nu man begynder at forberede næste have år, og nu man begynder at skal nyde de flotte farver som efteråret giver, og inden man har set sig om, så skal vi have pyntet til jul, også er et nyt år i gang og man venter spændt på den første vintergæk kommer op af jorden som et af lives små mirakler. Spændende at se hvilken have ideer du får for næste have år Claus.

    SvarSlet
  20. temmelig godt skrevet Claus :) :) - jeg er helt enig med dig ;)

    SvarSlet
  21. Et lunt efterår ville være dejligt,Ligesom jeg er villd med alle georginernes flotte blomster,,fortæller jeg mig selv hvert år at jeg er vild med at grave dem op og lægge til tørre endnu engang,Det er noget af et arbejde.Skønt at få varmen ved at samle blade sammen og ligesom putte haven til næste år.
    Brita

    SvarSlet
  22. Bra tankar! Jag är en av dem som lyckades pricka in fyra av semesterveckorna i 17 graders värme och snålblåst, men tycker faktiskt ändå att sommaren var OK om än inte historisk. Diverse krämpor, bl.a. en bruten fot i maj, gör att jag som aldrig någonsin förr tänker att trädgården blir bättre nästa år :-)
    Kram från Malmö
    Elin

    SvarSlet
  23. Jo, det startede jo vådt og koldt, men jeg gik i gang iført gummistøvler og sydvest. Og jeg synes, vi har haft en god, lang sæson med lang blomstring og gode skift mellem væksterne. De har ikke "speed blomstret" som i de varme somre. Blommer og moreller virkede ikke for mig i år - men har et æbletræ, der bugner med lokkende frugt. Så er der også en gevinst på rose ´nostalgie´- der kommer en omgang blomster mere ... en god sæson.

    SvarSlet
  24. Kære Claus
    Tak for de smukke billeder. Blæst har vi haft meget af især i foråret. Og blæsten er jeg ikke ven med - den virker så forstyrrende. Til gengæld synes jeg godt om skyet vejr, da planterne nemt kommer til at hænge lidt i solskind. Jeg synes også bedre, at jeg kan se farver og strukturer når der ikke er så mange refleksioner og sol/skygge påvirkninger. Og så mener jeg netop at det er det organiske og forgængelige der er med til at gøre haven så smuk og interessant.

    kh Louise

    SvarSlet
  25. Ja det har vært en kjølig sommer, også her i Norge, men også ganske vått, så hagen er veldig frodig og fin, på mange måter finere enn noensinne! Sånn sett har det vært en fin sommer, synes jeg. Jeg er også enig i at fordelen med hage er nettopp alle skiftningene, hadde alt vært statisk, hadde det jo ikke vært noe nytt å glede seg tll hele tiden! Det er vel nettopp derfor hage er så fint for oss som trenger den til å muntre oss opp? Alltid noe å glede seg over, eller se frem til! Og vi følger jo bare naturens gang, noe som jo er naturlig for oss mennesker?

    Men, den "dårlige" sommeren fgjør også at jeg har lyst til å nyte hagen litt lenger, jeg syns derfor det er litt tidlig å snakke om at det går mot slutten.. Det vil jeg helst ikke høre om, vi er jo bare i midten av september, og det er mange fine hageopplevelser igjen! Mange planter har jo ikke engang kommet i ordentlig i blomst ennå. Venter fortsatt på flere Eupatorium, Sedum, colchicum, høstkorkus, Aconitum, og ikke minst frukttrærne: epler og pærer og fortsatt plommer.

    Nei, det er ikke "snart slutt," synes jeg, det er jo masse hagegleder igjen ennå:-)

    Hilsen Annette

    SvarSlet
  26. Helt rigtig - haven er en cyklus som vi ikke vil undvære. Og rigtig mange ting i min have er groet meget mere i sommer. - men vi kunne godt have undværet det kolde forår.
    (Og så var jeg sydpå 14 dage midt i juli, så jeg synes ikke det har været så slemt)
    Bente

    SvarSlet
  27. Hei Claus. Her i Norge vil vel de fleste som du sier at den regnfulle og kald ferie si at det ikke har vært så flott sommer. Jeg derimot som ikke tar sommerferie og heller vil ha ferie på snø i vinter synes jeg at hagesesongen har vært helt super. Regnet har kommet med jevne mellomrom som har gjort at det er bare tomatplantene i drivhuset som har måttet bli vannet og en og annen potte. Fordi det har vært ganske kaldt har mange av blomstene stått veldig lenge og faktisk vært mye mere frodige enn vanlig. Trær og busker i hagen har også likt denne sommeren og vokst masse og ser veldig friske og sterke ut. Sommerblomster (altså ett årige planter) er vel de som kanskje ikke har innfridd helt før nå ganske sent i sesongen. Hagen er fortsatt fin med mye som blomstrer og veldig frodig alt sammen enda. 'Lush' som de ville sagt i England . Håper enda på noen uker til ute i hagen her før det blir snø og vinter. Trenger å få en del løk i bakken blant annet :-) Er veldig glad for at du fortsatt legger ut mye på bloggen. Hilsen Liv

    SvarSlet
  28. Kære Claus
    Du har da ret i mange de ting du skriver
    Men jeg syntes at lige fra maj månede har der hver aften omkring kl 17 tiden her i Odense vejret ha klaret op og der har været de skønneste aftner m sol og god stemning og jeg ved da godt at jeg ikke har kunnet side i en lille bluse men m trøje på og gå rundt og vande krukker og nusse - jeg syntes det har været nogle pragtfulde aftner - men jeg kan godt høre at der har været langt imellen at der var nogle der syntes det samme som mig - som min svigerfar siger : der er aldrig noget i vejen m vejret - det er påklædning der er noget galt m - men det er da også rart at vi skal lidt ind nu - med stearinlys og the og lidt kager - ikke for mange - såbkan jeg ikke passe kjolerne - men de fås også i større str . Er der en der har fortalt engang - men så er der jo også alle dine havebøger jeg bruger til at læse og se på dejlige billeder - nå men arb . Kalder
    Kh Anita og Jørgen

    SvarSlet
  29. Jeg glæder mig i denne tid...til at lave lidt julevinterhave og sætte lys og lanterne ud, men tanken om forår er nok den der fylder mest, i denne skønne efterårstid, hvor jeg nyder haven går på hæld. Jeg synes det har været et godt haveår, med højdepunkter her og der. Vejret kunne have været bedre, alias varmere, men det er ikke værd at beskæftige sig med fortid og fremtid. Solen kan også nydes resten af året, omend man må hente varme alternative steder. Faktisk elsker jeg efterårets lave, skrå lys, hver årstid sine kendetegn, og det er så dejligt betryggende og afvekslende med årstider vi kender og kategoriserer, som så alligevel varierer og giver en forfriskende afveksling, bedst som vi troede, vi vidste hvordan det hele "burde" være. NU er den bedste tid. Bliv der!
    Hilsen Lene

    SvarSlet
  30. Hej Claus.

    Det er jo en dejlig tid med at planlægge og lægge løg de helt rigtige steder, farvesammensætninger, højder o.s.v. og snart har vi glemt det, der ikke rigtig lykkedes og håber vi har taget ved lære af det, der gik galt.

    Vejret har ikke været rigtig sommer, hvor var de lune aftener, hvor man ikke rigtig kunne finde ind? men du har nok været lidt heldigere på dine ture - måske.

    Hilsen Jette, Kr. Hyllinge

    SvarSlet
  31. Förstår inte hur du får trädgården att se så fin ut på hösten min är rena katastrofen! Jag tycker att sommaren har varit helt ok! Regnen har snabbt dragit bort och det har varit sol på eftermiddagarna. Visst värmen fattades!! Men jag skriver definitift under på mottot "Trädgården blir ännu bättre nästa år".

    SvarSlet
  32. Jeg synes også det er lidt hyggelig og pakke haven ned, selv om jeg må indrømme det er med vedmod.Elsker mine fri eftermiddage i haven hvor jeg faktisk lader batteriet op.Så må man jo bruge vinteren til og kikke havebøger, blade og få inspiration så man har noget og glæde sig til.Så Claus frem med dine dejlige billeder fra dine ture og flere bøger.

    SvarSlet
  33. Kære Claus

    En af de ting, vi er velsignede med på vores del af kloden, er årstidernes skiften. I haven gennemlever vi intenst denne rytme, en cyklus der gentager sig, som flod og ebbe. Jeg føler det alene giver mig en puls, og selvom jeg til tider har svært ved at komme igennem de mørke tider, eller iskolde februar, hvor vinteren aldrig synes at slippe sit greb, så ville jeg alligevel ikke gerne være det foruden.
    På een havesæson gennemlever vi alle livets faser som hver har sin egen charme: fra det første spirende tegn på liv i det tidlige forår, denne dejlige venten på alt det gode, til barnlige, ustadige april, der en ene dag lokker med solskin og varme, det næste øjeblik lader snefnug og kulde komme til, og hvor flere og flere skønne forårsbebudere kommer til; det livsbekræftende fulde flor i maj, hvor nyudsprungne bøge breder deres lysende grønne blade ud over i et snehvidt bunddække af anemoner. Hvor mangfoldigheden i haven udfoldes og skønhed åbenbares; højsommer og sensommer, hvor kornet modner, sorte brombær og lilladuggede blåbær venter på at blive plukket, og hvor et nyt fuldt flor af efterårsblomstrende vækster kan folde sig ud akkompagneret af en høj, blå september-himmel; Og ja: det sene efterår og overgangen til vinteren, hvor stauderne visner ned, og træerne kaster bladene og går i dvale. Løglægning. Plantning af træer. Krukkeopbevaring. Brune, rustne farver, en bleg, blytung, grå himmel. November, november, november. Kulde, regn og blæst. Frøkataloger. Nye drømme.
    Det er som et fyrværkeri i slow-motion hvor vi – du, jeg og alle andre haveelskere – er fyrværker-mesteren, der medens showet foregår ikke blot har fuld gang i orkestreringen, men også noterer, hvad der går godt og hvad der kan gøres bedre næste år.
    Formidlingen af denne proces på bloggen her er enestående dejlig, og mere end noget andet hjælper det med at komme vinteren igennem eller highligte smukke detaljer uanset hvordan vejliget er eller har været. Det er den rene skaber-trang, som minder mig om at livet - trods alt - er godt.

    De venligste hilsener:

    Fruen (som lige har været ude) I Haven

    SvarSlet
  34. Hej Claus,

    Först av allt, mycket fina bilder du visar från din trädgård.
    Jag tycker nog att trädgårdsåret som helhet varit bra.
    Kall vår = vårlökarna blommade jättelänge,
    Regnig sommar= behövde inte vattna något,
    Fin o Varm augusti= kunde äntligen njuta av vädret samtidigt som det blommade för fullt i trädgården,
    Nutid= planterade förra året om en rabatt till ren "flammebede" efter inspiration från dig och nu är det verkligen en fantastisk höstblommning som jag aldrig haft tidigare år.
    Har satt lökar nu också som ska glädja oss till våren.
    Men jag börjar bli mätt på trädgården nu och känner att det ska bli skönt med vila i vinter.

    Hälsningar
    Britt

    SvarSlet
  35. Dejligt indlæg.
    "Snart er det slut, og det kan jeg godt glæde mig til. For inden længe starter det hele forfra, og det ser jeg endnu mere frem til." Det er fuldstændig rigtigt :-)

    For mig,og for mange andre vel, varer haveåret fra 1. marts til 1. november, men så er det også rart med en pause! Til gengæld bliver vinter"halvåret" så dejligt kort, når det kun varer fire måneder :-)

    KH Lisbet

    SvarSlet
  36. mmtja, en rimelig sommer vil jeg sige, bortset fra vi ikke har fået så meget vand som så mange andre åbenbart har fået. Det har givet nogen tørkeskader,, især i alstilben.
    Mine løvemund er næsten ikke begyndt at blomstre, om det er pga det kolde forår, forsommer eller jeg har været lidt for sent ude med at plante dem ved jeg ikke. Til gengæld har geoginerne været super. Så både smuttere og heldige ting, som altid. Men havesæsongen er ikke slut endnu, der er osse oktober og hvis vejret arter sig november til at indhente nogen af hængepartierne.
    havehilsner Gunvor

    SvarSlet
  37. Jeg synes nærmest det var forår hele sommeren..indtil august kom som en redning i sidste øjeblik. Uden den dejlige august ville jeg nok også have syntes at det havde været en dårlig sommer.
    Til gengæld synes jeg faktisk at det er blevet knap så deprimerende at gå vinteren i møde nu efter jeg har fået have (dette er min første sæson). Allerede nu er planlægningen af næste sæson jo i fuld gang..og så er der noget at se frem til. Min lillebitte have skal "pakkes" med forårsløg, og så skal der naturligvis også være masser af krukker igen næste år. Hvad er det Claus plejer at sige? Noget med "the garden will be even.................next year.. Det glæder jeg mig til :-)

    SvarSlet
  38. Kære alle - tusind tak for utallige fine og reflekterende havehistorier. Jeg har nydt at læse dem og konkludere, at havefolk er positive gemytter. Tak for det. Kh Claus

    SvarSlet
  39. Du har fuldstændig ret - selvom det er lidt vemodigt at gå mod vinter, er der også noget hyggeligt over lige så stille at gå og pakke ned. I går plantede jeg et par hosta fra et par krukker langs husmuren i den "mørke" side. Her har de det udmærket. Og så blev de to krukker sat i garagen. Jeg pakker helst ned sådan lidt af gangen, så det ikke sker pludseligt det hele. Og det er sjovt at planlægge - man bliver aldrig færdig. Et stykke af den stejleste skråning bliver i hvert tilfælde "planlagt om" - der bliver fældet, og så må der efeu til at dække det. De fine blomster bukker under, og det er ikke godt for bentøjet at arbejde på så stejl en skråning. Og når frost og vinter lukker haven helt ned, er der stadig et større fælde/tyndeudarbejde, der venter. Så der bliver nok ikke så meget vinterhvile. Men tid til planlægning - og drømmerier vil der altid være. Og så er det dejligt med al din inspiration og fine ideer.

    Kjærligst Hannemor

    SvarSlet
  40. Ja, du har rätt i att alla kanske inte förstår varför ett trädgårdshjärta klappar!
    Men att följa årets växlingar är ju en stor del i tjusningen: från vinterns förväntan till höstens crescendo. Sedan vila.
    Jag älskar trädgården på vintern! (Särskilt med frostglittrande grenar och gräsvippor i tidigt morgonljus...)
    Trädgården behöver vila, liksom vi.
    Varma hälsningar, Trädgårdspinglan

    SvarSlet
  41. Kanske är det just nu som det är lite vemodigt, precis i övergången. Jag tappar också lusten lite och får tvinga mig till att plantera lökar. När vi sen passerat och det verkligen är höst och sen vinter så är det helt ok. Min trädgård är vacker året om och det njuter jag av. Jag tror också att det är bra att få längta lite efter det underbara som kommer om våren. Hade dock önskat att det var lite ljusare och kanske att vi slapp Februari.....

    Ha det gott!
    Maria

    SvarSlet
  42. Helle Aagaard, Sydfyn17. september 2015 kl. 15.20

    Hej Claus
    Egentlig er det altid lidt trist, når havesæsonen går på hæld... sådan nærmest vemodigt. Men i bund og grund er det alligevel dejligt med en velfortjent "pause" hvor man både med løglægning, armchair-gardening, gensyn på TV med dig og Anne Just fra sæsonen 2003 og de indendørs sysler kan lade op inden juletiden er over os og lade op til en sæson der bliver endnu bedre..."for til næste år, så..." .... Smiler - julen er vist kommet til Risskov allerede. Flot og beundringsværdigt at du har evner til at komme i den stemning allerede Claus.

    Bedste have knus
    Helle Aagaard, Sydfyn

    SvarSlet
  43. Ja det er årets gang, og det der gør det hele så vidunderligt.

    SvarSlet
  44. Jeg har bodd et år i LA california, og kom hjem et sesong-frelst menneske. Det var forsovidt stor forskjell på sommer og vinter der også, men det var mest temperatur og til en viss grad hvor brunt ting var i naturen, ikke på noen måte så stor forskjell som her, eller frodig.

    Jeg liker tid. Jeg liker å følge hagen gjennom året, og dagen, jeg liker at planter vokser til og utvikler seg, og dør. Jeg liker variasjonen!

    Høst er fest! avsluttningsfest, eller starten på noe nytt fest :)

    SvarSlet
  45. After 18 months living in a hot climate with summer all 12months of the year. I really miss the four seasons and would not swap the beauty of autumn and the crisp weather of winter with the hot days of the summer all the time.
    I love being back in UK again and see the different seasons in the garden unfold.

    SLW

    SvarSlet
  46. Sikke smukke billeder. Jeg har det på samme måde som dig, men det startede først, da jeg selv fik have. Inden da havde jeg svært ved at forstå, at folk kunne finde glæde ved det!

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  47. Enig, Claus! Det fortryllende, udfordrende, spændende, og kompetencegivende for danske havefolk er, at havesæsonen og årstidernes skiften netop er så foranderlig.

    SvarSlet
  48. Kom til at skrive `utroligt smukke fotos`et forkert sted på din blok,..hvilket de sikkert også er,..men det var nu disse som jeg refferede til,..meget meget inspirerende, det er ligesom om at naturen lige giver den sidste hilsen,som fisk der springer ekstra højt i August for at sige farvel til den sidste sommer fuldmånes skær, eller små overraskelser med planter der når at skyde når de skulle ligge sig til at `putte og sove`. Ja, jeg bliver berørt over dine fotos.

    SvarSlet