I gang igen

Ikke så snart er jeg færdig med den ene bog, før jeg er i gang med den næste. Ved ikke, hvad det er, der driver mig, men jeg kan simpelthen ikke lade være!

 

Og det er vel den bedste drivkraft. Stort set al det, jeg beskæftiger mig med, udspringer af entusiasme og skaberiver.

 

Således er jeg nu i gang med en bog, der skal udkomme til efteråret.

 

’Blomster året rundt’ bliver titlen.

 

Jeg tyvstartede i efteråret, men er nu topmotiveret.

 

image

 

Buketten herover lavede jeg i eftermiddags, og her vil jeg vise, hvordan den er bygget op. Det er ganske enkelt.

 

Ideen med min næste bog er, at den vil blive illustreret med mange trinvise fotos, der viser, hvordan man gør.

 

claus20160423_195539 claus20160423_195654

 

I stedet for at anvende oasis, har jeg brugt en såkaldt ’flowerfrog’. Den er antik og hjemkøbt fra USA sammen med en del i andre størrelser.

 

Den lidt usædvanlige betegnelse betegnelse skyldes – så vidt, jeg har kunnet finde ud af - at ’froggen’ ligger skjult under vandet. Prøv at Google!

 

Her har jeg valgt at bruge en krystalskål på fod.

 

claus20160423_194812

 

Først har jeg stukket blomstrende grene fra grøftekanten ned i ’froggen’, så de fylder skålen ud. Man kan også bruge hønsenet eller en gammeldags fakir.

 

claus20160423_194454

 

Rundt langs kanten har jeg stukket påskeklokkeblade …

 

claus20160423_193735

 

… og derefter påskeklokker med lange stængler.

 

For at undgå, at de bliver bløde, har jeg ridset dem helt igennem fra to sider.

 

claus20160423_192653

 

Derefter supplerede jeg med ranunkler fra blomsterhandleren og narcisser fra haven.

11 kommentarer:

  1. Hej Claus,
    "Gør det, du er bedst til..." Du tager skønne billeder, skriver instruktive og hyggelige tekster, trykker begge dele i lækkert layout..
    Vi køber dem, læser dem og forærer dem til hinanden, bliver inspirerede og begejstrede..
    What is not to like?
    Men man bliver jo aldrig færdig med et emne, som optager en, så derfor er der stadig materiale til formidling :-)
    Smuk og enkel buket, du viser ovenfor. Sådan en frogg har jeg ikke set før, men det er da smart!
    Glæder mig til at se dit seneste værk
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
  2. Sikke en smuk buket og lækkert med trin-for-trin visning. Jeg glæder mig allerede til din nye bog!!

    Knus Nina

    SvarSlet
  3. Meget smuk buket,der er ikke noget kønnere end når hvidtjørnen står i fuldt flor.
    brita

    SvarSlet
  4. Lycka till med den nya boken! Vilket vackert blomsterarrasngemang och så trevligt att du visar hur du har gjort. Tack igen för inspiration.

    SvarSlet
  5. Ninna
    Sikke en fortryllende buket, der er ikke noget så skønt som at gå ud i haven eller naturen og plukke løs til buketter, og mirabellens blomster er så vidunderlige at man ikke kan lade dem være. Froggen kendte jeg godt, husker at min mormor havde sådan en. Glæder mig til din nye bog, det er så hyggelig og inspirerende læsning.
    Blomsterhilsner fra Ninna

    SvarSlet
  6. Hej. Hvor er det en flot buket. Det er en rigtig god idé at vise trin for trin, for jeg har svært ved at se, hvad det kan blive til, så jeg tror, din bog vil være utrolig lærerig! Det er dejligt at høre om din skaberiver, det er en sund drivkraft, og der kommer så meget smukt ud af det!

    SvarSlet
  7. Kære Claus!
    Jeg er vild med din skaberiver, og at det er passionen der driver værket. Det du er så passioneret i er noget af det smukkeste der findes, blomster er som "vitaminer,eliksir, stor rigdom" og høre med til et godt måltid mad. Udover det er buketten helt fantastisk i samspil med skålen.
    God fornøjelse med det hele, altid en glæde at følge med her.
    Med hilsner Anette

    SvarSlet
  8. Kære Claus
    Hvor er den smuk din buket. Og tillykke med den nye bog - jeg glæder mig virkelig til at få den i hænderne :-)

    Hvor er den frogg smart. Hvad skal vi kalde den på dansk? Den er jo genial. Jeg har aldrig hørt om sådan en før, men kendte godt til tricket med hønsenet, som Karen Blixen brugte.

    Kærlige knus, Lisbeth K

    SvarSlet
  9. Kæreste Claus
    Bliv da endelig ved så længe du har noget på hjerte, noget du gerne vil dele. Jeg bliver aldrig træt af dine bøger, dine idéer og din inspiration. For ikke at glemme dine utroligt smukke billeder.
    Tusind tak for endnu et mesterværk fra din hånd.
    Mine kærligste hilsner, Iris.

    SvarSlet
  10. Kære Claus Vidunderlig forårsbuket og jeg er vild med krystalskål! Jeg har bestilt din nye bog, glæder mig rigtig meget til den kommer. Dejligt at vide, at der er en ny i vente. Knus Tina

    SvarSlet
  11. Ser så enkelt ut!! Så fort som det blir lite varmare här och det finns mer blommor ska jag verkligen försöka med sådana otroliga skapelser som du gör!!

    SvarSlet