Nu må det være på sin plads at ønske jer alle et rigtigt godt nytår, og det vil jeg gøre med et bord, som jeg har dækket til et indlæg på TV Østjylland.
Som I vil se, har jeg rigtig slået mig løs – ikke blot med blomster, men også med grøntsager.
![]() | ![]() |
Det har været et år uden den store aktivitet her på bloggen, mens jeg har været synlig mange andre steder.
Men … 1. marts 2017 sker der noget igen. Jeg lancerer et nyt projekt – Claus Dalbys Haveklub.
Jeg vil allerede nu fortælle lidt om ideen: Et kontingent giver adgang til en ugentlig video, optaget af en professionel filmfotograf. Altså en helt anden og meget bedre kvalitet end den, I har været vant til her på bloggen.
![]() | ![]() |
Her vil jeg fortælle om alt det, vi foretager os i haven året rundt og formidle en lang række af de tips og ideer, jeg har tilegnet mig gennem årene.
Desuden bliver man som medlem inviteret til et årligt foredrag, får rabat på mine bøger og andre af mine produkter.
Sidst, men ikke mindst giver et udvidet medlemskab adgang til et besøg i min have en gang om året.
Jeg glæder mig så meget til dette projekt, som jeg har arbejdet på de sidste måneder.
NB. Hvis I vil se en video af min nytårsopdækning, kan I klikke ind på TV2 Østjyllands hjemmeside.
Rigtig godt nytår …