Snart er det forår

Det siger i hvert fald kalenderen, og vi er vist mange, der tripper for at komme i gang med forårssyslerne, blandt andet såning

 

Jeg ved, at nogle begyndte at så allerede i januar, men det synes jeg, er for tidligt, med mindre da, at man har kunstlys.

 

Sagen er jo den, at mængden af lys og varme skal passe til hverandre.

 

Det er ikke svært at skaffe varme inden døre, men hvis den rette mængde lys ikke er til stede, bliver planterne lange og ranglede, fordi de trækker efter lyset.

 

claus20170223_112057

 

Her er vi så heldige at have et vinteropvarmet drivhus med en nattemperatur på en halv snes grader.

 

Skinner solen, bliver der hurtigt varmere derinde, og det passer så med, at der også kommer lys.

 

Jeg er godt klar over, at det er de færreste, der har et vinteropvarmet drivhus. Så må man ty til en lys vindueskarm inde, i et rum, der er så køligt som muligt. Her vil jeg anbefale, at man tidligst går i gang først i marts.

 

Det er nogle tips og tricks, der er gode at kende, hvis man virkelig vil lykkes med frøsåning. Dem fortæller jeg om i årets første video i Haveklubben. Den bliver lanceret på onsdag.

 

claus20170223_110752

 

Vi har været i gang med at så digitalis - en helt særlig slags.

 

De fleste af jer vil vide, at digitalis normalt er toårige, men der er en nyere sort med serienavnet ’Camelot’, vi har gang i.

 

Den blomstrer allerede første år. Flere steder har jeg læst, at det også er en staude, men det tvivler jeg nu lidt på. Jeg vil blot være meget glad og taknemmelig, hvis den kommer igen næste år.

 

claus20170223_111942

 

Som I kan se, sår vi i nogle særlige bakker med i alt 260 små rum.

 

claus20170223_111956

 

claus20170223_111942

 

Der er tale om såkaldte pillefrø - altså frø, der er kapslet ind, fordi hvert enkelt frø er ret kostbart - så ingen må gå til spilde.

 

claus20170223_125401

 

Pillefrøene dækkes af vermiculite - et let og porøst nærmest rasplignende materiale, der både er i stand til at absorbere og afgive van. Det mindsker risikoen for, at de små planter rådner.

 

claus20170223_125430

 

Om tre-fire uger, når planterne er store nok til at håndtere, flyttes de over i næringsberiget muld.

 

Digitalis ’Camelot’-frø  er ret kostbare, men ved køb af større portioner, kan de fås ret billigt her.

17 kommentarer:

  1. Jeg holder også meget af Fingerbøl. jeg har dem i en skøn ferskenfarve, og sidste forår (eller var det året før?) såede jeg nogle helt lyse lysegule (håber jeg), som jeg havde med hjem fra USA. Hele vinteren har de stået som fine, grønne småplanter i en stor potte midt på græsplænen (er de mon så stauder?). jeg har været ude at se til dem efter snevejret i nat, og de tager sig ud, som de plejer, så nu er jeg spændt på, om de blomstrer til sommer. I så fald skal de plantes ud i min Hvide Have, som har været undervejs i et par år, men som med inspiration i din video i Klubben skal gøres færdig i år.
    Happy Spring Gardening,
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte, kan godt forstå, at du er spændt på de nye planter. Den følelse er vi vist mange, der kender. Kh Claus

      Slet
  2. P.S. Jeg har købt dem hos Selectseeds i USA, og på firmaet hjemmeside står, at planten hedder Digitalis ambigua, og at den er 'perennial', altså at det er en staude.
    Jytte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte, ja denne kommer igen flere år. Kh Claus

      Slet
  3. Sikke et hyggeligt 'nusse projekt" - jeg glæder mig også til forår og duften af lune bøgeblade i luften.


    - A

    SvarSlet
  4. Hej Claus,
    meget fine er de! Kunne absolut overvejes.. Men formentlig kommer de til at blande sig med de gængse 2-årige efterhånden?
    Glæder mig til at se, hvad du finder på i haveklubben...
    Mvh
    SuK

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære SuK, første år blander de sig i hvert fald ikke! Kh Claus

      Slet
  5. Hvor er det hyggeligt at du lægger et indlæg i stil med "i gamle dage" :-) Tillykke med det nye layout.
    Kh. Lisbeth

    SvarSlet
  6. Jeg er simpelthen SÅ imponeret over det set-up, du har omkring dit hjem og have:-)
    Gid jeg kunne have sådan et job...

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina, ja jeg ved det; at jeg har verdens bedste job. Kh Claus

      Slet
  7. Ja det kribler efterhånden i fingrene for komme i gang - nu skal sneen bare væk😃

    SvarSlet
  8. Kære Claus
    Uha, hvor du frister med skønne billeder.
    Jord, frø og såbakker i dit skønne drivhus, varmer et jordhjerte rigtig meget. Det kribler i fingerne for at finde det hele frem igen, men jeg strejker på det område iår, Tiden er ikke til det iår, men håber til gengæld at din samarbejdspartner vil have et dejlig udbud af planter iår så krukkerne ikke bliver alt for tomme.
    Men glæder mig til at se dit nye tiltag på onsdag, det kan kun blive rigtig godt.
    Rigtig god søndag i Risskov
    Knus herfra det midtfynske, Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia, den første video, der publiceres i Haveklubben på onsdag, handler netop om såning. Kh Claus

      Slet
  9. Smart at de kommer så hurtigt!
    Tak for tippet/ Lisbeth K

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth, ja og jeg ved ikke, hvordan de finder ud af det! Kh Claus

      Slet