Forlaget Klematis

Da jeg blev en halv snes år, fik jeg en altopslugende interesse for trylleri. Når det ganske kort skal nævnes her, er det, fordi den interesse indirekte har været en medvirkende årsag til mit nuværende job som forlægger. Efter ni år forlod jeg folkeskolen og levede i omkring ti år af at optræde med trylleri og hunde. Da jeg var atten år, spurgte et forlag mig, om jeg ville skrive en tryllebog for børn. Selvfølgelig ville jeg det! Og senere blev den efterfulgt af flere trylle- og legebøger. På et tidspunkt - midt i firserne - fik jeg lyst til at udgive mine egne bøger. At starte et lille forlag.


Man kan selvfølgelig ikke have et forlag uden et navn, så jeg gik og funderede. Det varede ikke lang tid, førend jeg fandt på navnet Klematis. Det er meget, meget underligt, at jeg netop kom på det navn. For dengang var jeg slet ikke planteinteresseret. Jeg husker blot, at min far, der mest var havemenneske af pligt, plantede en klematis i vores lille rækkehushave, og at han stolt viste mig den flotte blomst, den fik. Min far var en mand af ret få ord, og han pralede ikke af sine bedrifter. Så jeg tror, at den oplevelse – præsentationen af den smukke blomst – lagrede sig i mit hjerte og så senere dukkede frem.
Den historie har jeg ikke tidligere fortalt, men min far ville sikkert i sit stille sind have glædet sig over den. Nu er det for sent, for han lever ikke længere.


Ekspansion
Det gik fint med at udgive mine bøger. Når det kan lade sig gøre, sagde købmanden i mig, kan vi da lige så godt også begynde at udgive andres bøger. Med min kunsthåndværkerinteresse in mente fik jeg den idé, at det ville være nærliggende at udgive hobbybøger.
Folk, der starter eget firma, bruger ofte megen energi på at finde den berømte niche. Vi gjorde ikke de store krumspring. Her var det min kærlighed til smukke ting, der gjorde udslaget, og det viste sig snart, at fundamentet for en god og sund forretning var lagt. Ret hurtigt kom børnebøgerne til, og i løbet af få år var vi oppe på samme udgivelsesfrekvens som i dag, nemlig omkring hundrede nye titler årligt. Om et par år har vi femogtyve års jubilæum, og vi har den store glæde, at flere af vore medarbejdere har været med næsten fra begyndelsen. Uden dem var vi intet.
Det er i høj grad disse tro medarbejdere vi kan takke for, at Klematis har positioneret sig, som tilfældet er. Privatejede forlag af vores størrelse bliver der færre og færre af, og vi nyder nu godt af det sunde økonomiske fundament, som blev grundlagt for en lille snes år siden.


Det er denne økonomiske ballast, der gør, at vi kan leve et meget privilegeret liv. Og at jeg kan skeje ud i haven. Excentrisk vil nogen sikkert mene. Dem om det; jeg kan ikke lade være. Jeg drages af den skønhed, haven frembringer, og jeg forsøger bestandigt at perfektionere billedet og gøre det endnu mere enestående. At jeg så kan dele det med andre gennem mine bøger, tv og internettet, gør kun fornøjelsen endnu større.
Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig noget mere givende her i livet end en have med alt det, den bringer med sig af farver, dufte, dyreliv og en masse udendørsarbejde, der er så godt for både krop og sjæl.

Havebøgerne
Til trods for Klematis-navnet var det først i 2002, jeg udgav min første havebog, Krukker i haven. Og selv om jeg dengang ikke var kendt i havesammenhæng, solgte den rigtig godt. Når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at min force altid har været at spotte forskellige trends, når de er på vej. Sådan var det også, da jeg for nogle år siden udgav Drivhusdrømme, der i høj grad skubbede til et tog, der så småt var begyndt at rulle. Jeg er ikke trendsetter, nærmere trendspotter.


Tidligere redigerede jeg mange af vore udgivelser, men i dag udfylder jeg stort set kun rollen som forlægger. Det betyder varetagelse af administrativt arbejde og kontakten med forfattere, illustratorer, fotograferer og andre af de bidragydere, der skal til for at føre en bog ud i livet. Et både spændende og meget givende arbejde.

Besøg Forlaget Klematis